Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Til de vilde Kamelers Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 SVEN HEDIN
Efter at have taget Afsked med de tilbageblivende drog vor
veludrustede Karavane mod Nord og naaede efter. to lange Dags-
rejser Foden af Bjergene, som vi derefter fulgte i østlig Retning.
Paa én Dag tilbagelagde vi godt 42 Kilometer, hvad der var meget
for de temmelig langsomme Kameler, og vi slog Lejr ved Kilden
Budschentu-bulak.
Den følgende Morgen mindes jeg, som det: var i Gaar. TSches
noff havde som sædvanlig, inden jeg vaagnede, fyret i Ovnen inde
hos mig. Men han havde ikke lagt Mærke til, at Vinden trykkede
Sejlduget ind mod det ophedede Ovnrør. En uudholdelig Hede
vækkede mig, og jeg saa Teltdugen staa i Flammer. Paa mit Ån-
skrig kom Folkene løbende. De rev Teltet ned over mig, men
Tschernoff bar Kasserne og de omkringliggende Bøger ud; selv
kastede jeg et Filttæppe over Ilden "og kvalte den derved. Min
Bolig kom selvfølgelig til at se mindre indbydende ud, men vi lap-
pede Teltet sammen, saa godt vi kunde.
Jing-pen er Navnet paa en Oase ved Kurruk-darjas Leje, (den
tørre Flod) hvor vi holdt Hvil et Par Dage, for at Kamelerne kunde
æde sig mælte, inden vi drog ind i Ørkenen med dem. Paa dette
Sted blev flere af Folkene afskedigede, som havde ledsaget os saa
langt til Hest og nu aiter skulde tage med hjem alle overflødige
Vinterklæder, Vaaben og andre Ting, vi kunde undvære.
Den 13. Marts gik Turen videre mod Øst i en heftig Østenstorm.
Den var allerede begyndt om Natten og havde revet mit Telt op af
Jorden, saaledes at Sejldugen flagrede som et løssluppent Sejl. Vi
havde fjernet os et Par Mil fra den yderste Kant af Vegetations-
bæltet, da Stormen udartede til en hel Orkan. Jorden var bedækket
af et fint, løst Støv, der ligesom en mægtig Komethale hvirvledes
af Sted efter Kaåaravanen. Indhyllet i deres Tschapaner sidder Mæn-
dene og gynger frem og tilbage mellem Puklerne paa Kamelerne.
Allerede Kl. 2 om Formiddagen var det Skumring, og vi indhylledes
i uigennemtrængelige Skyer af Støv og Flyvesand. Og efter denne
voldsomme Blæst ansaa vi det for raadeligst at blive, hvor vi var,
da vi ikke kunde så en Haand for os.
Alligevel prøvede vi paa at finde en nogenlunde beskyttet Plet i
denne Ler-Ørken, som Vinden har givet ejendommelige Former.
Der var Fare for, at vi skulde komme bort fra hinanden under
denne Søgning. Jeg gik frem et Stykke i Vindretningen for at op-
dage en Sænkning, men Vinden rev mig med sig, saa jeg næsten
fløj. Det gik saa let, at jeg ikke mærkede, at jeg fjernede mig for
langt fra de andre, og da jeg ansaa det for raadeligt at vende om,
piskede Stormen mig sit teglstensrøde Støv i Øjnene. Hvor var
mine Folk? Jeg kaldte, men min Stemme døde bort, jeg hørte den
knap selv. Mund, Øjne og Næse bliver tilstoppede af Sand og
Støv, og jeg maa blive staaende for at trække Vejret Det svimler
for mig, og jeg har den Fornemmelse, at jeg arbejder mig igennem
Dynd og Vand, og derhos fjerner mig stadig længere fra mine Folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
