Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Atter til Vands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 SVEN HEDIN
heldig at ramme den. Nu havde vi heller ikke flere Hagelpatroner,
saa at vi maatte lave os Buer og Pile ligesom Robinson CGrusoe.
Den nyopdagede Sø pirrede min Nysgerrighed, og jeg besluttede
at udruste en lille let Karavane, bestaaende af Tscherdon, Mollah
Schah og Kutschuk for at ride omkring den. De andre skulde med
alle Kamelerne og fire særlig udmattede Heste blive iilbage paa den
gode Græsgang, hvor vi nu befandt os.
Det var ikke saa let at naa over paa den nordlige Bred af Søen.
To Gange maatte Jollen gaa frem og tilbage for at sætte os over
det brede Tilløb, men derefter gik alt udmærket. Langs den nord-
lige Bred løb en mindre Bjergkæde, i hvis Dale der græssede Yak-
okser og nysgerrige Kulaner, som nærmede sig for at se paa vore
Heste, i hvilke de genkendte nære Slægtninge. Ræve, Harer, Anti-
loper fandt vi Spor af overalt. Man kunde næsten føle sig fristet
til at blive i denne mærkværdige Egn, hvor Græsset var bedre end
noget andet Sted, og hvor man overalt var omgivet af herlige blaa
Søer. Fjernt imod Syd hævede sig mægtige Bjerge med hvide Sne-
kupler, hvorom der svævede letle Skyer. Luften var miidere end
cellers, og dette Land forekom os som et Paradis. Vi havde ikke i
lang Tid været i saa ringe Højde over Havet, og dog laa dette Sted
højere end Toppen af Mont Blanc.
Ved den øsllige Ende af Søen fik jeg fra en Høj Overblik over
en ny Sø, der strakte sig langt mod Øst. Jeg besluttede ogsaa at
ride omkring denne, men her viste Bredderne sig at være stejlere,
og hver Gang vi kom op paa en Bjergkam, saa vi til alle Sider
nye Smaasøer. Tibet syntes i det hele i denne Egn at være rigere
paa Vand end paa Land. Vi lejréde os paa et Sted, hvor røde
Sandstensklipper falder lodret ned mod Havet. Her bestemle jeg
mig til, at Tscherdon og Moliah næste Morgen skulde ride rundt
om Søen, medens Kutschuk roede mig over til den modsatte Bred.
Vi forhaster os dog ikke. Nedenfor Klipperne ser vi store
Flokke af fede Fisk, Et Par Teltstokke maa agere Fiskestænger, og
Jotldasch’s Halsbaand leverer os Materiale til Fiskekroge. Smaa
Stykker Kød benyttes til Madding, og som Flaad benytter vi et Par
tomme ’Tændstiksæsker. Jollen bliver baaret hen under Klippe-
væggen, hvis Blokke hænger truende ud over Baaden.
Jeg tænder min Pibe, sætter mig bekvemt til rette og kaster
Snøren ud. Omsider dukker Tændstiksæsken ned, en middelstor
Fisk har overvundet sin Modvilje over de tarvelige Fangstredskaber
og ligger et Øjeblik efter sprællende i Baaden. Her fisker vi ikke
for vor. Fornøjelse alene, men mest for at faa Mad. Ganske vist
var Udbyttet tarveligt, og vi blev knap mætte allesammen, men vi
udhvilede os og nød disse Timer som en Fest. Kutschuk, som el-
lers var saa rolig, blev overordentlig livlig, da han genkendte Fi-
skené som den sammme Art, af hvilken han som Barn havde maat-
tet leve ved Tarims Bredder. Han var saa glad, som om han
uventet havde truffet Landsmænd.
ÆT
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
