Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. 5500 Meter over Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 SVEN HEDIN
KAP. XVE 5500 METER OVER HAVRE
Efter endnu flere Oplevelser og Besværligheder, som skal forbi-
gaaes her, naaede vi en Nat under en heftig Snestorm, baade for-
sultne og forfrosne, tilbage til Turdu Beys Kvarter. Her stod alt
vel til. Kameler og Heste var kommet sig godt, og Aldat over-
raskede mig med fire velnærede Orongo-Antiloper, hvis Kød hjalp
os ud over Næringssorger for det første. Denne Lejr, som var den
44de, blev Vendepunktet i Rejsen. Længere mod Syd kunde vi
ikke vove os; vi havde kun medtaget Proviant for halvtredje Maa-
ned og havde allerede været næsten 50 Dage undervejs.
Dog vilde jeg foretage endnu en Udflugt, forinden jeg tog Af-
sked med denne Del af Tibet. Mod Syd hævede der sig en Bjerg-
masse, rundt om hvilken jeg vilde drage for nærmere at undersøge
den. Jeg valgte Tscherdon og Aldat til Ledsagere. Karavanen
skulde marschere mod Nord paa Højsletten, og efter fire Dages
Forløb skulde vi træffe hinanden ved Vestsiden af Bjergene. De,
der kom først, skulde vente. Kamelernes Spor vilde i ethvert Til-
fælde kunne vejlede os. For en Sikkerheds Skyld medtog vi hele
Aldats Krudtforraad, for det Tilfælde at vi fuldstændig gik fejl af
Karavanen.
Sammen med mine Ledsagere red jeg igennem bugtede Dalstrøg
op imod Bjerget. To store lysegraa Ulve forfulgte os et langt
Stykke, og vi maatte føre Jolidasch i Baand, for at forhindre ham
fra at give sig i Kast med dem. Den anden Dags Aften lejrede vi os
trætte og stivfrosne paa en Afsats, hvor der voksede nogle spar-
somme Græsstraa. i
Da Lejren var indrettet — vi sov paa saadanne Udflugter
under provisoriske Filttelte — meldte Aldat, at der lidt ovenfor os
gik en stor Yakokse paa Græs, og bad om Tilladelse til at nedlægge
den. Det var interessant at se, hvorledes han som en Kat krøb
hen langs Jorden, søgende Dækning i enhver Fordybning for at
komme nær nok hen til det intet anende Dyr. Takket være den
stærke Modvind kunde ban nærme sig indtil en- Afstand af 30
Skridt og ubemærket støtte det svære Gevær paa dets Gaffel. Skud-
det bragede, og Yakken sprang i Vejret, saa at Jordklumperne røg
omkring, løb derpaa nogle faa Skridt, standsede, vaklede, forsøgte
at faa Balancen, styrtede, men rejste sig atter og -gentog disse Ma-
nøvrer flere Gange, indtil den onisider faldt forover og blev lig-
gende. Aldat laå endnu stadig uden at røre sig. for ikke at vække
det døende Dyrs Opmærksomhed og paadrage sig dets Raseri.
Det var en 15 "Aar gammel, stor og fed Tyr, hvis prægtige Fedt-
masser vi skar ud med skarpe Knive. Barometret viste, at vi be-
fandt os i en Højde af 5143 Meter over Havet. Det var meget
anstrengende at klavre op til den fældede Okse. I saa store Højder
kan man kun gøre faa Skridt efter hinanden, Hjertet banker, som
|
|
|
|
|
|
i
nn en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
