Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. 5500 Meter over Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 139
blaa Farve, snart gned jeg dem med Sne, snart fik han varme Fod-
bade, men den mørke Farve gik bestandig op imod Knæene. I
Fødderne havde han ’slet ingen Følelse, men Hjertet smertede ham.
En Aften bad han om Lov til at sove i det fri mellem to Kameler.
Muhamedanerne tror nemlig, at den Legemsvarme, der udstraaler
fra disse Dyr, er helbredende og styrkende for en syg, hvis egne
Kræfter tager af. I Tschertschin havde Aldat en Gang, han var
syg, slugt smaa Papirstrimler med Skriftsteder af Koranen, og det
hjalp … Men nu havde vi desværre ingen Skriftklog, som kunde
besørge dette. En anden Kur, som rimeligvis er langt ældre end
Muhameds Lære, blev derimod forsøgt. Patienten blev klædt af
lige til Skindet og indsvøbt i det varme og dampende Skind af en
nylig nedlagt Antilope. Men det stakkels Offerdyrs Varme meddelte
sig ikke til den syge Mand. Det var trist at staa hjælpeløs overfor
hans Lidelser.
Dyrelivet begyndte at blive rigere. En Morgenstund blev jeg
vækket af et frygteligt Spektakel. Hundene gøede som besatte, og
alle Folkene raabte sig hæse. Jeg skyndte mig ud af Teltet og saa
en stor Bjørn forlade Lejren, som den syntes at have undersøgt
med stor Interesse.: Da Hundene. anfaldt den, ansaa den det for
raadeligt at fortrække. Den gjorde det med en saa rolig Værdighed,
at den sikkert har vidst Besked med, at vor Ammunition var paa
Hældningen. Vi ejede -kun nogle "faa Skud, og to af dem blev brugt
til at nedlægge den mægtige Yak, som jeg kan præsentere paa om-
staæende Billede. En paatrængende Ulv maaite ligeledes bide i
Græsset, men Bjørnen turde vi ikke skyde paa, hvor gerne end
Tscherdon havde villet det. Den havde jo ingen Fortræd gjort paa
vort sidste Faar, der stadig laa og sov mellem to Kameler.
I denne Egn var hele Jordbunden ligesom udhulet af Murmel-
dyr, af hvis underjordiske Gange man overalt saa gabende Huller.
Det er en særlig Art, meget større og kraftigere end de evropæiske.
De gaar under Navnet Bobak. De ser ubeskrivelig komiske ud,
naar de enkellvis eller to og to soler sig ovenover Indgangen til
Hulen. Naar vi kommer nærmere, triller de sig ned i deres Hul
sammenrullede som Billardkugler, efter døg paa Afstand først at
have hilst os med en skingrende Piben, som gentages af alle Kolo-
nierne op ad Bjergskrænten. Vi blev bogstavelig talt cg ganske
regelmæssig udnebet af disse kritiske Tilskuere. En ældre Kavaler,
der maa have været døv og havde fjærnet sig ualmindelig langt fra
sin sikre Hule, maatte bøde for sin Uforsigtighed. Han laa paa
Ryggen og solede sig, med begge Forpoterne foldede over Maven.
I denne Stilling lignede han paa en Prik et Menneske eller en Abe.
Som en Pil fo’r Jolldasch løs paa ham, og forstyrrede ham i
hans Middagslur, og medens han forsvarede sig, ilede Mændene til
og handt ham. Derpaa blev han anbragt paa en Kamel. Vi vilde
tæmme ham; i to Maaneder var han vor Gæst, men Vildskaben var
ikke til at drive ud af ham. Saasnart man nærmede sig, satte han
NEEDS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
