Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Oplevelser i Nordtibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 SVEN HEDIN
faaet Ordre til at drage. Den skulde antænde et stort Baal, som
kunde tjene os til Ledefyr.
Allerede helt ude paa Søen bildte vi os ind at kunne skælne
Lejrpladsen med Telte og Dyr, men da vi kom nærmere og fik
Kikkerten frem, forvandlede Teltene sig til smaa Høje, foran hvilke
der græssede nogle Kulaner. Vi landede alligevel og kunde se, at
Karavanen var draget videre mod Vest. Et Par Bjørne var nylig
gaaet til den modsatte Side, formodentlig for at forstyrre Murmel-
dyrene i deres Vinterdvale.
Vi havde intet andet at gøre end at ro langs Bredden for at
opsøge vore Folk. Under den nedgaaende Sol saa vi en Støvsky,
som vi ansaa for Karavanen, men den viste sig at hidrøre fra en
Flok flygtende Kulaner. Tokta Ahun blev ved at ro ganske meka-
nisk og holdt sig derved varm, medens han sang en vemodig Folke-
vise. Tilsidst saa vi et Ildskær og holdt længe vor Kurs efter det.
Saa forsvandt det igen. Vi roede dog videre, og tilsidst blev vore
Raab besvarede af Hundeglam. Ilden flammede nu op i vor umid-
delbare Nærhed, og en Fakkelbærer modtog os ved Bredden.
Efter frygtelige Strabadser kom vi omsider tilbage til Temirlik,
hvor Kulden nu var meget stræng, og Temperaturen sank indtil —
279%, I seks Dage kunde jeg tillade mig Hvile, før jeg atter brød
op, men Tiden blev benyttet til omhyggelig at forberede den lange
og omfattende Ekspedition, som nu forestod. En Købmand fra An-
dischan, som uopfordret havde indfundet sig i min Lejr for at gøre
Forretninger, afgik ved Døden af den omtalte Bjergsyge og blev
begravet paa sædvanlig Vis. Den syge Togdasin blev en Dag bragt
ud i det fri, og alle Muhamedanerne samlede sig om ham for ved
alle Slags Bønneformularer at fordrive de onde Aander, som havde
taget hans Legeme i Besiddelse. Men ligemeget hjalp det.
Den 12. December forlod jeg for sidste Gang Temirlik. ’Tscher-
don, Islam, Turdu Bey og seks andre af mine Folk havde Ordre
til at forlægge Hovedkvarteret til Tscharlik og der afvente min
Tilbagekomst om circa fire Maaneder. Jeg medtog Schagdur, Fai-
sullah, Tokta Ahun, Mollah, Chodai Kullu, Chodai Vardi, Akmed og
den nylig hvervede Jæger Li Loje. Foruden sit Modersmaal Tyrkisk
kunde denne sidste ogsaa Kinesisk og Mongolsk. Han havde i Bo-
kalik ernæret sig som Hestetyv og var lidt abnorm paa Forstanden.
Elleve Kameler bar vor Bagage, og elleve Heste brugtes til at ride
paa. Jolldasch, Malenki og Maltschik, hvilke to sidste nu var vokset
op til store, laadne Karavanehunde, udgjorde vor firbenede Livvagt.
Alle Dyrene havde udhvilet sig grundigt, og nogle af Kamelerne
havde i et helt Aar ingen Byrder baaret. Som Følge heraf var de
i de første Dage noget utaalmodige og vrangvillige og maatte føres
meget varsomt, for at de ikke skulde ryste Oppakningen af. To af
de roligste bar mine Kasser med Instrumenter, Bøger og Kort. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
