Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Det sidste store Opbrud - XXI. Indmarsch i Nordtibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 SVEN HEDIN
Naa, jeg vil ikke pine mig selv og Læseren med dette sørgelige
Kapitel. Det viste sig senere, at Islam havde stjaalet rigtig bravt,
men saaledes, at det ikke var til at mærke i mine Regnskabsbøger.
Det var gaaet ud over vore Leverandører, som aldrig havde faaet
den dem tilkommende Betaling fuldtud. Han havde lovet at ned-
skyde enhver, som dristede sig til at klage, og derfor havde jeg
aldrig faaet den ringeste Hentydning til hans Bedragerier. Det var
meget haardt at se, hvor daarligt min Tillid til denne Mand var
blevet lønnet. Efter dette Slag fandt jeg Luften i Tscharchlik tryk-
kende og længtes bort til den friske Bjergluft, hvis Pust skulde
fjerne alle mørke Minder. Men før vi brød op, sendte jeg et sær-
ligt Bud til det russiske Konsulat i Kaschgar. Da Islam nogle
Uger senere ankom sammesteds med sin Karavane, blev han straks
sat fast og hans Bagage undersøgt; derefter blev han atter givet fri,
men kun paa den Betingelse, at han ikke maatte fjerne sig fra
Kaschgar, før jeg var vendt tilbage, hvilket varede et Aar. Han
var da bleven gammel og nedbrudt, men trods de mange Vidner,
som mødte til Forhørene, lod han sig ikke bevæge til at tiistaa.
Han blev ført til Osch og dømt til Tvangsarbejde, men det lykkedes
mig at faa denne Straf forandret til 14 Dages Fængsel. Helt efter-
give ham den vilde Myndighederne ikke. I Osch saa jeg ham ikke
igen og vilde ikke se ham. Hans Saga var ude, og for mig var
han en død Mand. Det gjorde mig meget ondt; thi nu kunde han
i sin Fødeby have været en agtet Mand, men i Stedet for havde
han ødelagt sig selv og sin Fremtid.
I Sammenligning med denne sørgelige Historie var et andet
Uheld, vi havde, næsten for intet at regne. Om Aftenen den 16. Maj
ankom en Karavane paa ti mongolske Pilgrimme fra Tarbagatai og
lejrede sig under nogle Træer foran Byens Basar. Schagdur og
Lamaen havde allerede truffet dem i Kara-schahr og vidste, at deres
Maal var Lhassa. Vi kunde ikke bryde op, uden at de fik Øje paa
os, og de vilde let komme efter, at vi var paa Vej til Tibet. Uden
Tvivl vilde de før os naa Egnen ved Lhassa og underrette de ti-
betanske Myndigheder om, at vi nærmede os. Da vi om Morgenen
den 17. Maj forlod Tscharchlik, gjorde vi først en vældig Omvej i
modsat Retning, inden vi satte Kursen mod Tibets nordligste Bjerge.
KAP. XXI. " INDMARSCH I NORDTIBET.
Den Karavane, hvormed jeg drog igennem det nordligste Tibet,
bestod af den russiske Kosak Sirkin, den burjætiske Kosak Schagdur,
Mongolen Schereb Lama, Muhamedanerne Mollah Schah og Li Løje,
Hunden Jolldasch og 12 Heste. De i overvældende Storhed for
É æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
