Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV-XXV. Hovedkvarteret. Vor mongolske Udrustning - XXVI. Opbrudet. Et natligt Overfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 2N7
spaaede jeg dem, hvorledes deres Færd vilde ende, først vilde Mol-
lah Schah, som var en gammel Mand, bukke under og blive ladt
tilbage; thi han kunde ikke gøre Regning paa, at de andre vilde
slæbe en syg med paa Hesten. Saa vilde Turen komme til Li Løje,
"som ikke var overdreven stærk. Hamra Kul derimod, som var en
kraftig Mand, vilde nok kunne naa til Tscharchlik, hvis kan ikke
blev sønderrevet af Ulve paa Arka-tag. Jeg ønskede dem" dog en
lykkelig Rejse og bad Allah holde sin Haand over dem.
Denne Skildring gjorde saa stærkt et Indtryk paa deres Fornuft,
at de com Aftenen mødte som bodfærdige ved mit Telt, og paa
Knæ bad om Lov til at blive, hvilket godhedsfuldt bevilgedes. De
forsikrede, at det var Længsel efter Hjemmet og ikke Frygt for
Tibetanerne, som havde givet dem Rejsenykker.
Tilsidst talte jeg i Enrum med Sirkin, og viste ham hele Om-
fanget af vort Vovestykke. »Hvis vi ikke er tilbage om 2!/, Maa-
ned«, sagde jeg, »saa bryd op og vend tilbage til Tscharchlik og
derfra til Kaschgar.«
Jeg frygtede ikke for at miste Livet, men jeg maatte være beredt
paa alt og sørge for, at mine Kort og Optegnelser ikke skulde gaa
tabt. Sirkin fik Nøglen tii Sølvkisten, saa at han i Tscharchlik
kunde udruste en ny Karavane. Han fik Oversigtskortet over den
Vej, vi havde tilbagelagt, og forøvrigt vilde deres Stedsans nok
hjælpe dem. Ganske vist var det ikke troligt, at en eneste Kamel
vilde overleve et saadant Tilbagetog, men enkelte af Hestene vilde
vel staa dei igennem, og Sirkin vidste, hvilke Kister det for enhver
Pris gjaldt at redde.
Jeg gav strængt Paalæg om, at der i Hovedkvarteret skulde
holdes Vagt Nat og Dag. Naar Dyrene gik paa Græs, skulde der
være Folk og Hunde ved dem. Derpaa krøb jeg til Køjs, for sidste
Gang under civiliserede Forhold, faldt straks i Søvn, og vaagnede
ikke, før Schagdur purrede mig ud til den store Færd.
KAP. XXVI. OPBRUDET: ET-NATELIGT OVERFALD,
I en Fart iførte jeg mig de mongolske Klæder og blev fra Top
til Taa en Mongoi. De under Ridtet nødvendige Instrumenter samt
Tobak og Kikkert stoppedes ned i de respektive Gemmer. Allerede
fra det første Øjeblik af følte jeg mig vel tilpas i min mongolske
Klædning. Den sad blødt og behageligt, og det eneste jeg savnede
var de mange Lommer i min evropæiske Kappe. Kompasset og
Bogen med Marschruterne stak jeg uden videre inden for Frakken,
hvor de holdtes fast af det gule Bælte. Paa Hovedet bar jeg en gul
Gennem Asiens Æventyrlande 28
re)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
