Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Opbrudet. Et natligt Overfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 235
indsamlede jeg tørre Kokasser, en Sport, som forekom mig højst
interessant. De to andre udtalte deres Forundring over, at jeg i
saa kort Tid havde kunnet samle en anselig Bunke.
Jeg havde strængt forbudt Schagdur og Lama, at vise mig rin
geste Spor af Ærbødighed. De skulde tværtimod behandle mig som
Staldkarl. Schagdur skulde være vor Fører, og ved Lejrpladserne
uddele sine Befalinger. Ligesaa strængt var det forbudt at tale
russisk; kun mongolsk blev taalt. Schagdur spillede sin Rolle ud-
mærket; kun i de første Par Dage kneb det for ham at kommandere
mig, men derefter gik det som Fod i Hose.
Lamaen behøvede ikke at spille Komedie; han var den, han var,
og saadan skulde det være. Værst .var det for mig, som skulde
udføre to Rolier paa én Gang, dels som Haandlanger, dels som
Mongol. Efter at jeg med saa stor Bravur havde samlet Gødning
og tændt Ild, spiste jeg til Middag, drak The, røg en Pibe og gik
til Ro. Jeg sov indtil Kl. 8 og var da alene, eftersom de andre var
henne at faa Dyrene hjem til Natten. Schagdur og Lama viste sig
mindre gemytlige end sædvanlig. Medens jeg sov, havde de set tre
Tibetanere til Hest, kommende fra et Pas mod Øst og ridende forbi
Lejren i Retning af Nordvest. Et Sted havde de standset som for
at raadslaa, hvorpaa de havde nærmet sig Lejren, for kort efter at
forsvinde bag en Høj og ikke vise sig mere. Det stod os nu fuld-
stændig klart, at vi var omgivet af Spioner og ridende Spejdere, vi
vidste kun ikke, om disse Ryttere iagttog os af egen Drift eller efter
Befaling. Kl. halv ni blev Dyrene fastbundne i Række fra Telt-
indgangen, men saaledes at de stod i Læ. Tyvene maatte saa først
forbi Teltet, eftersom de for Hundenes Skyld maatte liste sig frem
mod Vinden. Saasnart det blev mørkt, lod vi Ilden gaa ud, og alt,
hvad der laa ude, flyttedes ind i Teltet. Den store, sorte Jollbars
blev bunden længst ude, fra den kunde man altsaa vente det første
Varselsskrig. Malenki, en ilter, sort og hvid Karavanehund holdtes
bunden paa den anden Side af Teltet.
Natten blev inddelt i tre Vagter: 9—12, 12—3 og 3—6; son
sædvanlig tog jeg den første og Lamaen den sidste. Det var mn
første Nattevagt, og det var ingen Kunst at holde sig vaagen; thi
dels havde jeg om Eftermiddagen faaet mig en god Søvn, dels kunde
man jo et hvilkensomhelst Øjeblik vente et Overfald. Allerede før
Kl. 9 sov mine Kammerater og snorkede vældigt, trætte som de var
efter den foregaaende Nats Anstrengelser. Jeg begyndte min Vagt-
tjeneste med at gaa op og ned, fra og til Teltet. Hvilke mørke
Nælter og endeløse Timer! Aldrig skal jeg glemme mine trætte
Skridt frem og tilbage mellem Malenki og Jollbars, som hylede af
Glæde, naar jeg kom hen og klappede den. Og naar jeg paa Til-
hagevejen lod Haanden glide henover Hestene og Mulæslerne, naaede
jeg over til Malenki, som krummede sig og logrede med Halen
hver Gang, den saa mig komme frem i den halvmørke Nat.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
