Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Opbrudet. Et natligt Overfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 227
Dagen havde været varm, og af og til havde det regnet dygtigt,
men Aftenen blev nogenlunde klar, Kl. halvelleve udbrød et for-
færdeligt Uvejr; Himlen blev kulsort, af og til flænget af lange Lyn,
medens Tordenen buldrede. til alle Sider, — Værst. af alt- var dog
Regnen, der piskede ned som et kæmpemæssigt Styrtebad. Tværs
igennem Teltdugen gik Vandet som en fin Støvregn, der gennem-
blødte alt. :
Jeg fortsætter endnu en Stund Turen frem og tilbage i Æltet,
men søger derefter aldeles gennemblødt lidt Beskyttelse under Teltet.
Omsider gaar Uvejret over, men Regnen bliver ved. Jeg tænder
min Pibe og en Stump Lys, hvis Flamme skærmes under en lille
Træ-Æske, og under hvis Skær jeg gør mine natlige Optegnelser.
Af og til gaar jeg pligtmæssig en Runde mellem Teltet og Dyrene.
Vandet driver fra mine Ærmer, og Huen sidder som fastklæbet paa
min skaldede Isse. Temperaturen synker ikke under 4, saa om
Kulde- er "der ikke: Tale;
Regnen bliver ved, og dens ensførmige Plasken overdøver alle
andre Lyd. Timerne gaar nu langsommere; men Regnen/ sagtner
ikke; det er bedrøvelige Udsigter for Opbrudet i Morgen. De halv-
sovende Mulæslers ensformige Aandepust virker søvndyssende, og
mine Øjelaag begynder at falde til. . Men jeg tog mig sammen.
Skulde vi nogensinde igen blive overlistede, skulde det i alt Fald
ikke ske påa min Vagt; jeg vilde have skammet mig som én Hund
for mine Kammerater. i i
Af og til pisker Dyrene med Halen, naar den rislende Regn
kildrer dem i Siden. Af og til knurrer Kundene, og jeg gaar” da
straks en Runde omkring Lejren. Klokken halvtolv ravede jeg saa-
ledes rundt i Mørket, fast bestemt paa ikke at gaa ind i Teltet, før
min Vagt var omme.
Klokken var over tolv, da jeg atter satte mig ind og tændte
min Lysestump; nu var ogsaa Støvlerne fulde af Vand. Schagdur
sov saa haardt, at jeg ikke nænnede at vække ham, ’og jeg havde
besluttet at forlænge min Vagt med en halv Time, da begge Hun-
dene med ét begyndte at gø som. besatte. Lamaen vaagnede og
skyndte sig ud med Geværet, jeg med -Revolveren. Lyset blev sluk-
ket, og vi listede os over i Læ, hvorfra den mistænkelige Lyd syn-
tes at komme. Der hørtes tydelig Hestetrampen, og i en anden
Retning mente Lamaen at høre Hundeglam. Han vilde skyde, men
jeg ønskede under ingen Omstændigheder at begynde Fjendtlighederne.
Det var utvivlsomt, at der opholdt sig. Ryttere nogle hundrede
Meter fra os. Jeg lod Lamaen blive udenfor Teltet, vækkede Schag-
dur og gik ud med ham, idet vi holdt Vejret tilbage og lyttede,
Vi hørte, hvorledes Hestetravet fjernede sig, og derefter blev al
roligt og stille, og Hundene holdt lidt efter lidt op med at skælde ud.
Nu overtog Schagdur Vagten. Jeg hørte hans Trin i Æltet der-
ude, medens jeg svøbte mig i min fugtige Pels. Saadanne Næltter
SNERRE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
