Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. De første Nomader. En farlig Flodovergang - XXVIII. I Fangenskab hos Tibetanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 237
Knæ endnu en Stund rystede af Skræk, thi en saadan Stilling er
ubehagelig, selv om man er nok saa god en Svømmer. Mine Støvler
var storartet vandtætte, og da vi havde redet et Stykke, faldt det
mig ind, at det jo ikke var til nogen Nytte at slæbe deres Indhold
med mig. Jeg hældte derfor Vandet ud, bandt Støvlerne bag paa
Sadlen og red barbenet.
Den Aften havde Lejren et tragikomisk Udseende, Der var ikke
en tør Trevl paa Karavanen, adskillige Ting var ødelagte, alle Kas-
ser, Klæder og Dyr drev af Vand. Efter mange energiske, men
forgæves Forsøg, lykkedes det os at tænde et Baal, men Brændselet
spruttede og gav en kvælende Røg fra sig. Nu klædte jeg mig af
fra Top til Taa, vred mine Pjalter og tilbragte Aftenen med at faa
dem nogenlunde tørre, dette opnaaedes kun saa som saa; thi Reg-
nen blev ved omtrent i samme Tempo som før.
Ubarmhjertig og grum sænkede Natten sig over Jorden, og
Maanen kastede end ikke det flygtigste Blik ned paa Tibets regn-
drukne Bjerge. Rundt om os er der Kulde, Mørke og Blæst, og
uophørlig styrter Regnen ned. Teltdugen smelder som et Skibssejl
i Vinden, og snart lyder der ligesom listende Skridt, snart høres
der Hestetrav i Mørket. Fra to Sider høres Raab. Er det Pil-
grimmene fra Kum-bum? Nej, de kan ikke være saa sindssvage,
med deres Yakokser at vove sig i Kast med Satschu-sangpo. Man
bliver nervøs af at holde sig vaagen, og enhver Lyd virker skræm-
mende.
Vor Vandring er ingen Hemmelighed mere, vi er allerede truffet
sammen med de første Tibetanere. Uden at vide, hvad der kan
hænde os i det næste Øjehlik, gaar vor Vej bestandig dybere ind
i dette hemmelighedsfulde Land. Jeg havde haabet, åt vi nu efter
to haarde Prøvelser, Overfaldet og Oversvømmelsen, skulde naa
at se Lhassa, denne vidunderlige By, der ligesom Prinsessen i
Æventyret syntes bevogtet af Drager. Men udmattede var vi, og
jeg længtes næsten efter at blive arresteret for at faa Lov til at
sove ud. .
Præcis Kl. 12 rusker jeg ubarmhjertigt Schagdur op af Søvnen,
han undersøger Geværet og kryber ud, hvorefter jeg uden Betænk-
ning strækker mig, saa lang jeg er, i vor ynkelige Bolig. Han er
altfor søvndrukken og jeg altfor søvnig til at tale; uden et eneste
Ord bytter vi Plads.
KAP. XXVIII: I FANGENSKAB HOS TIBETANERNE.
Den 2. August var Himlen os gunstig; det regnede ikke, men
begge Heste var dødtrætte, og et Par af Musæslerne havde Saar
paa Ryggen. Vor Vej førte os over et lille Pas, tæt ved hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
