Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. I Fangenskab hos Tibetanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 249
ikke var min egen Herre, men prisgivet Tibetanernes Vilkaarlighed,
jeg længtes efter Kamba Bombo, hvis Bestemmelse vilde gøre Ende
paa Uvisheden.
Iøvrigt havde vi ingen Grund til at beklage os. Vore Vogtere
viste os en rørende Omsorg og Venlighed. De sagde, at dette skete
paa særlig Befaling af Dalai Lama. Rytterne, som vi daglig saa
paa Lhassa-Vejen, var kurerer, som stadig bragte Dalai Lama Efter-
retninger fra Dschalokk. Den mobiliserede Hærstyrke havde Ret
lil at tage sine Fornødenheder hos Hyrderne, som bagefter kunde faa
Erstatning fra Hovedstacen. Ved vort fredelige Tog havde vi alt-
saa lagt en stor Byrde paa Landet, og Dschalokk var paa en Maade
blevet et militært Knudepunkt. Overalt vrimlede det med Ilbud og
Spejdere.
Om Eftermiddagen sad vi netop og samtalede med syv Tibeta-
nere, da der viste sig en Rytterskare, som galopperede henimod
vort: Telt.
»Naa, her har vi jo Guvernøren fra Nakktschu!«
Det viste sig dog, at det ikke var den fornemme Herre selv,
men kun hans mongolske Tolk, en net og elskværdig Tibetaner. I
det Øjeblik, Kamba Bombo havde faaet Meddelelse om vor Ankomst,
havde han befalet Tolken at ride Dag og Nat til Dschalokk, selv
vilde han komme bagefter saa hurtig som muligt. Nu begyndte det
slore Forhør paany. Tibetanernes Frygt var aabenbart meget stor
ved Tanken om, at Hovedkaravanen kun var Fortroppen for den
vældige Invasionshær, som de syntes at vente fra Nord. De havde
en panisk Skræk for denne indbildte Armé, og allerede nu stod det
mig klart, at det aldrig vilde falde Tibets Myndigheder ind at stille
sig under Russernes Overhøjhed. Tolken forsikrede os, at hvem vi
end var, såa fik vi ikke Lov at komme til Lhassa, men Dalai Lama
havde befalet, at man ikke maatte tilføje os noget ondt.
Nu fandt Schagdur og jeg det rigtigst at gøre Vrøvl, og gav
den stakkels Tolk en Tiltale, som gjorde- ham helt fortumlet. Hvor-
ledes turde man understaa sig til at lægge os Hindringer i Vejen,
os, hvem den russiske Zar havde tilladt at valfarte til Lhassa! Gu-
vernøren skulde blot passe paa; hvor fast hans eget Hoved end sad
paa Kroppen, han kunde godt miste det, hvis han ikke gengav os
vor fulde Frihed. Tolken og hans Følge satte meget betænkelige
Ansigter op. Om Rusland havde han ingen Anelse, og om Indien
kun meget svage Begreber. Hvad vi fortalle dem om disse Rigers
Magt og Størrelse, gjorde ikke ringeste Indtryk paa dem. Tilsidst
blev vi enige om, at der skulde sendes et Ilbud til Kamba Bombo
om at skynde sig, og Tolken lovede, at han ogsaa vilde sende en
Kurér til Lhassa, som skulde meddele Dalai Lama vor Opfattelse
af Sagen.
Gennem Asiens Æventyrlande. 32
N 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
