- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
252

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Kamba Bombos Befaling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252 SVEN HEDIN

log mod en fjendtlig Stamme. Der var ialt 67 Mand, og vi var
kun tre stakkels Pilgrimme.

Nu red Tolken hen tii os og anmeldte Kamba Bombos Ankomst.
Da denne gjorde Holdt tæt ved Teltet, sprang nogle af Følget af
Sadlen og bredte paa Jorden nogle Tæpper og Puder, paa hvilke
han og Nanso Lama, en fornem Præst fra Nakktschu, tog Plads.

Jeg traadte hen til Guvernøren og opfordrede ham ganske rolig,
ja næsten i en bydende Tone til at tage Plads i vort Telt. Efter
nogen Tøven. indtog han Hæderspladsen, en vaad Majssæk imellem
andre ildelugtende Sager. Han kunde vel være 40 Aar gammel, var
lille og bleg, udtæret og træt, men han smilte meget og saa polisk
ud. Han syntes glad ved at have os i sin Magt, og var øjensynlig
sikker paa, at hans Vagtsomhed vilde blive paaskønnet. Hans Dragt
var smagfuld og elegant. Hans Tjenere afførte ham hans røde
Kappe og en Hætte af samme Farve. Nu præsenterede han sig
i en gul Silkedragt med vide Ærmer, paa Hovedet bar han en blaa
kinesisk Kalot, og hans mongolske Støvler var af grønt Fløjl. Han
var kort sagt smykket som til Fest.

Efter at der var hentet Skrivematerialer, begyndte Forhøret, som
angik Hovedkvarteret meget mere end os selv. Det var aabenbart,
at man frygtede et Indfald nordfra og antog, at vor Karavane, som
ventede i Bjergene, var Fortroppen. Det var heldigt for os, at vi
havde efterladt Karavanen dér; thi Tibetanerne gik ud fra, at hele
Fjendens Hær vilde falde over dem, hvis de gjorde os Fortræd.

Derfor blev ålle de af vore Ejendele, som laa fremme, nøje
undersøgt, men Kamba Bombo forlangte ikke engang at kigge i vore
Kasser; vi opgav, at de indeholdt Proviant, og det var nok. Alt
blev skrevet op, og han meddelte os uforbeholdent, at Rapporten
vilde blive sendt til Lhassa. Med Hensyn til mig syntes han at være
fuldstændig paa det rene, og han rettede ingen personlige Spørgs-
maal til mig. Med en Holdning som en General talte Schagdur
fra Leveren og spurgte, hvorledes man dristede sig til at anholde
russiske Burjæter, hvortil Kamba Bombo leende svarede:

»Tror du at kunne gøre mig bange? Jeg gør min Pligt og har
faaet Befalinger fra Dalai Lama, et Skridt videre — og det vil ko-
ste eder Livet!« udbrød han, idet han samtidig lod sin flade Haand
glide henover sin Hals. »Det er ligegyldigt, hvem I er, mistænke-
lige er I i hvert Fald. I er kommet ad en Snigvej, og maa vende
tilbage til eders Hovedkvarter.«

Schagdur, som gjaldt for den fornemste af os, optraadte udmær-
ket og imponerede Tibetanerne. Da han ikke kunde opnaa Tilla-
delse til at komme til Lhassa, krævede han Erstatning for de stjaalne
Heste. Kamba Bombo kom med Udflugter; han kunde ikke paa-
tåge sig Ansvaret for, hvad der var foregaaet udenfor hans Provins.
Øjeblikkelig var Schagdur parat til at saare hans Forfængelighed,
idel han udbrød: »Naa, det er altsaa ikke eders Land; saa er det
maaske Ruslands?« "Men nu blev Kamba Bombo fornærmet og

f SEN

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free