Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Vi forsøger atter at naa Lhassa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 SVEN HEDIN
hemærkes en lille Knibtang, hvormed han af og til udrykker de
Skæghaar, som forsøger at titte frem. Han er ogsaa aldeles skæg-
løs og ligner en gammel Kælling, takket være de Rynker, der
gennemfurer hans Ansigt. Sin Fletning har han omhyggelig ind-
svøbt i et rødt Tørklæde og viklet omkring Hovedet. Øverst oppe
troner Filthatten med en stor Fierbusk. Efter tre en halv Times
Ridt gjorde Tibetanerne Holdt, steg af Hesten og spurgte, om vi
havde noget imod at holde Hvil for al lave The. Begge mine Kam-
merater stemte for at fortsætte, men jeg foretrak at lade Tibetanerne
faa deres Vilje, for derved at studere deres Levevis. De -sagde, at
de ikke havde naaet at spise Frokost om Morgenen, og de tog saa
godt til sig af Retterne, at vi ikke havde svært ved at tfo dem.
Som sædvanlig skar de tre Græstørv, ovenpaa hvilke de stillede
Kedlen. Tør Kogødning førte de med sig, og snart flammede Baa-
lene. Ud af nogle Stykker Tøj fremtoges noget kogt Faarekød, og
Traktementet stod paa Fedt, Smør, The og smaa Kødstykker, medens
vi nøjedes med sur Mælk.
Ved Frokosten meddeltes det os, at Eskorlen kun skulde følge
os til Nakktschu-Bombo’s Grænse ved Gartschu-sængi-Floden. Hvor
vi saa ellers derefter drog hen, forekom ikke at angaa dem i rin-
geste Maade. Vi bad dem om at følge med til Hovedkvarteret, men
hertil havde de ikke Spor af Lyst. De skulde blot lystre deres Or-
dre, og det var let at se, at de nærede stor Betænkelighed ved at
komme i nærmere Berøring med vor Hovedstyrke. Netop paa det
Stykke Vej, som passende kunde kaldes Røverbæltet, vilde vi blive
overladte til os selv. Vi længtes slet ikke derefter, nu da Nætterne
omgav os med et uigennemtrængeligt Mørke, medens vi paa Hen-
rejsen havde haft Maanen til Hjælp. j
Efter Regnen er Jorden bleven om muligt endnu blødere, end da
vi først kom denne Vej. Hestene synker i og snubler ved hvert
Skridt, ved Teltbyerne viser der sig sjældent Mennesker, og vore
Ledsagere synes næsten at undgaa dem. De slaar ikke Lejr i Nær-
heden af dem, og den Proviant, der behøves, hentes i Forbifarten
af en af Rytterne. Ved Aftenens Lejrplads havde de skaffet sig
endnu et Par Telte, og Eskorten var forøget med 6 Mand. Aftenen
var herlig og stille, Stjernerne lyste frem gennem et let Taageslør.
Baalene flammer som Blinkfyr for hvert af Blæsebælgens tunge,
afmaalte Pust. Selv i Teltene er der Baal, hvis Røg finder Vej ud
gennem en aflang Revne i Telttaget. Ogsaa om Åftenen er Lejren
malerisk at skue, og rundt om høres Tibetanernes muntre Passiar.
Den levende Proviant bestaar af 14 Faar, som om Natten staar
bundne mellem to Telte, eftersom Egnen siges at være rig paa
Ulve.
Det vilde have været Vand paa Kamba Bombos Mølle ”at se mig
studere Uhr og Kompas og atter opgive min enfoldige Rolle. Vort
Følge fandt aabenbart intet mærkeligt heri. De var som Børn, der
ikke kunde forstaa Uhrets Dikken og idelig bad om Lov til at lytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
