Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Vi forsøger atter at naa Lhassa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 SVEN HEDIN
lavningen, Asiaternes kæreste Sysselsættelse. De er Mestre i at faa
Iid i Gødningen og forstaar ved Hjælp af Pusteren at rette en glø-
dende Straale mod Thekedlens Side, saa at Vandet forbavsende hur-
tig kommer i Kog. Tsamhbaen laves i smaa Træskaale. Naar de
spiser Kød, holder de det i venstre Haand og afskærer med en
Kniv smaa Stykker. Anna Tsering brugte hertil en engelsk Penne-
kniv, (»made in Germany«) som sagdes at være købt i Ladak.
Af alle deres Sager var der mange, som jeg havde Lyst til,
men de forlangte altfor høje Priser. For en Sabel i sølvbeslaaet
Skede, indlagt med Turkiser og Koraller, forlangte de 50 Liang (næ-
sten 150 Kr.) skønt Værdien kun var en Fjerdedel. For en Bønne-
mølle vilde de have 100 Liang. Hvad Geværerne og Lanserne an-
gik, paastod de, at de tilhørte Regeringen og paa ingen Maade maatte
sælges. Vi sad i lang Tid hos dem i deres Telt, men de kom al-
drig ind til os. Kamba Bombo havde rimeligvis forbudt dem det,
da jeg havde sagt, at jeg vilde være saa uforstyrret som muligt.
Endnu Kl. 9 holdt Temperaturen sig oppe paa 9%, og Kl. 7
næste Morgen havde vi godt 7!/, ?,
Den 13. August saa vi ingen andre Mennesker end 8 Soldater,
der vendte hjem nordfra. De medførte Haandhestie og havde sand-
synligvis været paa Rekognoscering. De raadslog længe med vore
Officerer, inden de drog videre. Nu red vi over Satschu-sangpo,
og Floden var skrumpet ind til en Fjerdedel af sin tidligere Bredde.
Derfor kom vi ogsaa over uden ringeste Uheld, især da Tibetanerne
vidste Besked om Vadestederne. I de dybe Flodarme steg Vandet
op over Bugen paa de smaa Heste. Inden Rytterne red ud i Floden,
aftog de Støvlerne, og ovre paa den anden Bred gjordes der et kort
Holdt for at trække dem paa igen. Et Stykke Vej fra den højre
Bred opslog man Lejren paa et Sted med friske Kilder og godt
Græs, hvilket vi ikke havde bemærket paa Udrejsen. Her havde vi
altsaa tilbagelagt tre af vore ni Dagsrejser, og dette Stykke havde
denne Gang taget os fire Dage. Næste Morgen skulde Tibetanerne
overlade os til vor Skæbne, og vi følte det som et Savn at skulle
skilles fra dem. Vi var kommet til at staa paa en saa venskabelig
Fod med dem, at vi ikke kunde forsone os med Tanken om at und-
være deres Selskab. De lod sig dog ikke overtale til at følge med
længere; de havde gjort deres Pligt og vilde nu hjem. Jeg truede
dem med at blive nogen Tid her, efter at de var rejst, for derefter
at sætte Kursen med Lhassa.
»Ja, det bliver Eders Sag, vi skal kun følge Eder til Grænsen,
og det har vi gjort.«
Om Aftenen kom Solang Undy, Anna Tsering og Dakkje for før-
ste Gang i Besøg til vort Telt og trakteredes med The og Rosiner.
Da de nu befandt sig paa den anden Side Grænsen, mente de vel,
at de kunde tage sig visse Friheder. Dakkje var den gamle Fyr,
som engang under vort Fangenskab havde brugt stærke Ord i vort
Telt Hån ser drabelig ud med sit enfoldige, mørkebrune, skægløse
ER
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
