Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Vi forsøger atter at naa Lhassa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 SVEN HEDIN
gø heftig. Vi antog, at den havde vejret Mennesker, og jeg red
hurtigt op til den og kom lige ind paa Livet af en Bjørn, som var
ivrigt optagen af at udgrave en Hule med Murmeldyr. Saa snart
den fik Øje paa mig, gjorde den et Spring og satte afsted i Galop,
efterfulgt af Hundene. Disse indhentede den snart, men da gjorde
den omkring og beredte sig til at angribe Malenki. Hunden løb da
tilbage til os, medens Jollbars blev ved at springe gøende rundt
om Bjørnen, som paa saa ubehagelig en Maade var bleven forstyrret
i sit forventede Aftensmaaltid.
Nu gik det altfor langsomt, og det var ingen Nytte til at fort-
sætte; derfor standsede vi ved den første, den bedste Græsgang.
Himlen antog et stadig mørkere Udseende, og Skyerne havde den
samme røde eller brandgule Farve som Jorden.
Derpaa fulgte endnu en mørk og endeløs Nat; thi vi maaite be-
standig være paa vor Post overfor Tibetanere og Bjørne. Vi læng-
tes forfærdeligt efter Hovedkvarteret, fordi vi da kunde sove ud om
Natten. Hver af os har fuldt op at gøre. Jeg nedskriver Dagens
Begivenheder og gør af og til en Runde om Lejren, medens Schag-
dur sidder indhyllet i sin Pels midt imellem Dyrene og røger sin
Pibe, Lamaen mumler sine Bønner med syngende Røst, i Haab om
alter at blive taget iil Naade af sine gejstlige Kolleger.
Vi sov grundigt ud den næste Morgen for at lade Dyrene græsse
saa længe som muligt; derefter gik det opad til et Pas, fra hvilket
vi haabede at se den vide, aabne Dal, hvor vi havde hvilet den
første Nat. Det var mærkeligt, at vore Dyr kom ned ad den nord-
lige Skrænt, som bestod af lutter Dynd overalt, hvor Solen ikke
havde virket. Vi maatte stige af og balancere paa flade Sandsten
og mosklædte Tuer, for ikke at synke i til Knæene. Karavanen
ser højst mærkelig ud; thi Dyrene synker i, saa deres Bug berører
Jorden. Haabet bedrog os; vi maalte over to ligesaa ubehagelige
Pas. Havde jeg haft en Anelse derom, vilde jeg være gaaet den
gamle Vej.
Endellg naaede vi med udtømie Kræfter en lille Dal, som førte
ud til den store, hvis velbekendte Panorama var et frydefuldt og
forfriskende Syn. Nu opdagede vi, at Spaden var gaaet tabt, og
Lamaen maatte gaa tilbage for at finde den. Hans hele Udbyite
var en gammel tibetansk Teltstang, som passede os udmærket til
Brændsel den Aften.
Skønt Solen stod lavt, syntes mine Kammerater opsatte påa, at
vi skulde naa vort Maal; thi de øgede Farten mere og mere. Dy-
rene, som ellers blev drevne i Klynge, maatte her bindes efter
hverandre, thi Græsset fristede dem for meget. Schagdur førte de
tre, Lamaen tre, og jeg red bagest for at skynde paa dem. Schag-
dur havde et langt Forspring. Min hvide Ridehest, som var traadt
i Stedet for den stjaalne, og som jeg senere havde ombyttet med en
af de friske tibetanske, snublede og blev liggende paa Jorden. Det
saa ud til, at dens sidste Stund var kommen; den begyndte allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
