Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Karavanens Tog mod Syd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 SVEN HEDIN
tørv. De strakte sig langt mod Syd og stod saa tæt, at Schagdur
anlog, at de betegnede en Provinsgrænse, især da der ikke kunde
opdages Spor af Vej. Sirkin skød en vild Vædder, som blev foto-
graferet, og Schagdur nedlagde en »Køkmek«-Buk og en lille smuk
Antilope. Disse Dyr blev om Aftenen af Kosakkerne ved Hjælp af
Pinde og Snore stillet op i naturlig Stilling, saaledes som de staar,
naar de vil til at springe. Om Morgenen var de stivfrosne. En
Flok Ulve listede omkring os og hylede gudsjammerlig hele Natten.
Fra et Pas, som vi gik over den 1. September, havde vi en op-
muntrende Udsigt mod Syd. I flere Dagsrejsers Afstand laa Landet
ganske fladt, der var rigeligt med Græs, og ved den første Kilde
blev der slaaet Lejr.
Om Eftermiddagen kom Lejren i Oprør. En Hjord, som vi i
Begyndelsen havde anset for vilde Yakokser, viste sig ved nærnsere
Eftersyn at være en Flok Heste. Men Mennesker kunde de rekog-
noscerende Kosakker ikke opdage. Først den følgende Morgen viste
der sig paa nogle Høje langt mod Syd en stor Faareflok. Lamaen,
Schagdur og Sirkin red straks derhen. Efter et Par Timers Forløb
kom Lamaen tilbage med en Krukke Mælk, og noget efter ankom
Kosakkerne, drivende foran sig tre Tibetanere, som trak deres egne
Heste og et Faar. Det viste sig, at Kosakkerne havde fundet et
Telt med 13 Personer, som havde taget Flugten ved de fremmedes
Ankomst; men da de ikke havdc faaet Tid til at stige til Hest,
havde man let faaet fat paa dem.
De var meget forskræmte, men nægtede ikke desto mindre al-
deles bestemt at sælge os Fødemidler, fordi deres Bombo havde
forbudt dem at yde os nogensomhelst Hjælp. Først da Schagdur
havde bearbejdet en af Mændene med sin Ridepisk, blev de skikke-
lige og overlod os noget Mælk og et Faar. De forklarede, at de
stod under Bantsching Bogdo i Taschi-lumpo; med Øvrigheden i
Lhassa havde de intet direkte at gøre. Vi beværtede dem i Lejren
med The, Brød og Tobak. Provianten blev dem betalt med Penge
fra Lhassa, og i Tilgift fik de en Porcellænskop. Derefter fik de
Lov at gaa, og i et Øjeblik var de i Sadlen. Men jeg vilde have
et Fotografi af dem, og Lamaen opholdt dem ved at gribe den ene
Hest ved Hovedtøjet. Saa snart han slap den, galopperede de af
Sted og standsede først, da de mente at være udenfor Skudvidde.
Vi saa dem da passiare livligt sammen; de drøftede sikkert, hvad
vi dog havde været for mærkelige Mennesker, siden vi havde betalt
det, som vi med Magt havde taget fra dem. i
Vi havde gerne ogsaa købt et Par Heste, men Tibetanerne paa-
stod, at de ikke selv ejede dem og var ansvarlige overfor Ejerman-
den. Det havde selvfølgelig været en Bagatel for os at fremtvinge
denne Hestehandel, men jeg kunde ikke overvinde mig dertil, hvor
ivrigt end Kosakkerne stemte derfor.
Da vi den 3. September drog videre mod Syd, gennem et af
Nomader forholdsvis tæt befolket Land, begyndte der alter, snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
