Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Karavanens Tog mod Syd - XXXII. Vi maa atter vige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 SVEN HEDIN
kvemmede sig til at møde til Fods i vor Lejr med et Følge af 10
bevæbnede Mænd. Det var en megei sympatetisk og venligt udseende
ældre Mand. For at forjage hans Frygt, lod jeg Spilledaasen give
et Par Numre; men ikke engang Marseillaisens Toner kunde faa
ham til at fortrække en Mine. Han ansaa rimeligvis Spilledaasen
for et farligt Vaaben eller i hvert Fald for et upassende Legetøj.
Han bad mig bønligt om at vende om; saa skulde jeg faa alt, hvad
jeg behøvede. Hvis ikke, haabede han i al Fald, at jeg vilde vente,
indtil der var indhentet Tilladelse fra Lhassa. Men da jeg fastholdt
at ville fortsætte Marschen, gik han bekymret og nedslaaet tilbage
til sit Telt.
KAP. XXXII. VI MAA ATTER VIGE.
I denne Lejr døde en af Kamelveteranerne, som havde deltaget
i Ørkenvandringerne; dens Skelet ligger der vel sagtens endnu som
Minde om vort Besøg.
Vi drog videre for at gaa uden om Selling-tso; 63 Tibetanere
fulgte os. Den gamle Høvding bestormede mig stadig forgæves med
Bønner og truede med uoverskuelige Hærskarer, der snart for Alvor
vilde drive mig tilbage. Jeg svarede ham kun, at det var os lige-
gyldigt. Med en Haandbevægelse, som om han gav fortabt, erklæ-
rede han, at han overlod os til vor Skæbne, og trak sig tilbage til
sine Telte mod Nordvest. Det var ligefrem behageligt, endelig at
slippe disse ubudne Ledsagere.
Paa Vestsiden af Søen udmundede en krystalklar Flod, som vi
vadede over uden Vanskelighed. Store Skarer af Maager viste os,
at den husede Fisk, og der fandtes ogsaa en Del Vildænder, af
hvilke Kosakkerne nedlagde nogle Stykker. En saa herlig Lejrplads
kunde vi ikke forlade, men opslog Lejren lige ved Flodens Udløb.
Neppe havde vi ordnet os, før vi saa sorte Rytterskarer galop-
pere ned fra Bjergene mod Nord. Denne Gang medførte de en
Mængde Pakheste, som havde de forberedt sig paa et længere Felt-
tog. De vadede over Floden og fo’r forbi os i vild Galop, ind
imellem vore Telte, som om de vilde trampe dem ned. De hylede
og svang deres Spyd, men lod samtidig, som om de ikke lagde
Mærke til os. I deres maleriske Røverkostymer frembød de et Syn,
som en Slagmaler vilde have misundt os.
Nu paafulgte et uventet Opirin. De slog Lejr 100 Meter fra os
og samlede sig i Grupper om Officererne. Et Øjeblik efter udstødte
de paa én Gang et mærkeligt Skrig og opstillede sig i en lang Række
med Bøsserne støttede til Gaflerne og Mundingerne rettede mod os.
Dette saa noget betænkeligt ud, og jeg besluttede derfor at tage
Tyren ved Hornene og henimod Aften aflægge Besøg i Fjendens
PEERS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
