Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Vi maa atter vige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 SVEN HEDIN
rundt om Graven med Hænderne for Ansigtet og fremmumlede Bøn-
ner. Derpaa vendte vi fra Dødens bitre Alvor tilbage til Hverdags-
livets smaa Sorger, belæssede vore Kameler og brød atter op.
En ukendt Grad i et fremmed Land. I Sommerdage besøgt af
flygtige Nomader og i Vinternætter af hylende Ulve.
Tibetanerne, som i ærbødig »Afstand havde set, hvad vi foretog
os, fandt sandsynligvis det hele højst upassende og unødvendigt. De
spurgte, hvorfor vi ikke hellere kastede Liget hen til Gribbe og
Ravne, saaledes som vi skulde se ved en senere Lejlighed.
Klar og smilende forjog Dagen Morgenens sørgelige Minde, og
alter oprullede Jorden, paa hvis Overflade vi fører en saa flygtig og
usikker Tilværelse, ct af sine herligste Landskaber for os. Tibe-
lanerne var tæt i Hælene paa os, da vi passerede endnu en anselig
Klippeport, bag hvilken der mod Syd aabnede sig for os et vidtstrakt
Landskab. I det fjerne kunde man se en Gruppe sorte og to hvide
Telte. Da vi red forbi dem, kom en Rytterskare galopperende for
at melde mig, at to fornemme Herrer fra Lhassa anmodede mig
om en Samtale. De havde Ordrer direkte fra Dalai Lama og an-
modede mig om at lejre mig i deres Nærhed, hvilket jeg efter no-
gen Tøven gik ind paa.
Efter at vi var færdige med at slaa Lejr, varede det mig dog
for længe, og jeg sendte derfor Lamaen med den Besked, at vi snart
vilde bryde op, hvis de ikke skyndte sig. De kom straks efter an-
stigende med et stort Følge og traadte med en venskabelig Hilsen
ind i vort Køkkentelt, som i Anledning af Audiensen var blevet ud-
smykket med et broget Tæppe og en Kiste, der skulde tjene som
Bord. Her tog vi Plads, medens en hel Skare Tibetanere stimlede
sammen udenfor Teltet.
Dalai Lamas to Gesandter var Statholderne i Namru og Nakkt-
song; samtidig var de Medlemmer af Devaschung, det hellige Raad
i Lhassa, og de var sendt hertil for at gøre Ende paa min Frem-
rykning mod Lhassa. De hed Hladsche Tsering og Junduk Tsering.
Vi forhandlede timevis, idet vi brugte Schereb Lama som Tolk. Det
var ikke min Hensigt at sætte Sagen paa Spidsen. For denne Gang
havde jeg faaet nok af Tibet og længtes hjem. Jeg vilde dog endnu
more mig med en Disput med d’Hrr. Gesandter. De sagde, at jeg
ikke maatte gøre et Skridt videre mod Syd, og hvis vi alligevel ryk-
kede videre, vilde det koste Blod. De skreg op, svedte og fægtede
med Armene, medens jeg sad ganske rolig, lo og sagde, at højere
Magter vilde beskytte os. Det hjælper ikke noget, svarede de, hvis
vi lader jer slippe igennem, kommer vi selv til at miste Hovedet,
vi har særlige Befalinger fra Lhassa.
»Vis mig dem, saa lover jeg at drage herfra til Ladak«.
Nu oplæste de for mig følgende Aktstykke: I Jernkoens Aar,
sjette Maaneds 21. Dag. Denne Skrivelse skal overleveres til begge
Guvernørerne i Nakktsong. Den er udsendt fra Devaschung og bli-
rr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
