Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Vi maa atter vige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 SVEN HEDIN
lagt Eder begge, har de absolut intet at gøre. Lad dem vide, at
de ikke maa rejse mod Syd. Skulde de alligevel fortsætte deres
Rejse, har I forbrudt jeres Hoved. Tving dem til at vende om og
til at gaa tilbage ad den Vej, de er kommet.«
Denne Skrivelse gav os Opløsning paa adskillige Gaader og viste
os, at vi kunde takke den mongolske Pilgrimskaravane og Yak-
jægerne for den strænge Grænsebevogtning. Jeg kunde dog ikke
nægte mig den Fornøjelse ærligt at sige dem, at den af dem førte
Afspærringspolitik var den eneste, der kunde redde deres Land fra
Undergang.
»Rundt om Tibet fra Nord, Syd og Vest har Evropæerne enten
erobret Eders Naboers Stater eller gjort dem afhængige; Eders Land
er det eneste i Asien, som er forblevet urørt.«
>»Re, Te (det er sandt)«, udbrød de, »og det er netop vort
Ønske«.
Schereb Lamas Navn var nævnt i Dokumentet, og nu havde de
ham Ansigt til Ansigt; de tog Staklen ordentlig i Skole og sagde
ham, at hans Navn var i den sorte Bog. Men nu rejste vor skikke-
lige Ven Børster, tog Bladet fra Munden og gav Gesandterne delt
glatte Lag. Han sprang op og knyttede Næven for Næsen af Hlad-
sche Tsering og spurgte ham, hvorledes han kunde understaa sig
at udskælde en Lama, der ikke var tibetansk Undersaat. Da jeg
frygtede for, at Striden vilde udarte til Haandgribeligheder, trak jeg
Spilledaasen op, og den dæmpede Bølgerne.
Tilligemed Schagdur og Lamaen gengældte jeg om Aftenen Ge-
sandternes Besøg, og vi morede os sammen den halve Nat. Der
blev trakteret med The og Tsamba, og ved Siden af en bekvem Di-
van slog de kvalmende Virakdampe op fra et Alter med flere Gude-
billeder. Vi blev saa intime, som om vi havde kendt hinanden i
flere Aar:
Den 14. September forlod jeg Lejren for at tiltræde den her-
ligste Baadfart, jeg endnu har prøvet. Med Kutschuk, Baaden og
Proviant for tre Dage begav jeg mig til. den østlige Bred af Nakkt-
song-tso. Vi gled nu hen over det smaragdgrønne Vand, og jeg
drømte atter om Somre og Sejre ved Lyden af Bølgerne mod Baa-
dens Sejldugssider.
Søen snævres ind mod Vest, og paa dens sydlige Bred ses mange
Nomader med store Hjorder. Vi ror ind i en Fjord uden at vide,
i hvilken Retning den gaar, men vi har aftalt med Karavanen, at
den skal vente os ved det nordvestlige Hjørne af Søen. Paa Bred-
den staar der en Stenhytte, hvorfra en ensom Hund vedholdende
gøer ad os men da vi forsvinder bag en fremspringende Klippe,
tier den. Det dæmrer, Klippevæggene hæver sig lodret paa begge
Sider af det smalle Vand og faar Aareslagene til at genlyde. Det
er, som vi drager ind i Fjeldkongens Tempeihal og glider hen ad
et Gulv af gennemsigtige Smaragder. Ikke den ringeste Lyd høres,
man gribes af -en højtidsfuld Stemning og holder Aanden tilbage for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
