Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Ved Tschargu-tso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 SVEN HEDIN
havde Søgangen hindret os fra at lodde. Vandet slaar ind i Baa-
den, Ssaarat "all bliver vaadt, endog vore Huer. Med Sneglefart
nærmer vi os Øen, og kan omsider fornemme, at den giver Læ.
Endnu én Kraftanstrengelse, og vi naar ind til Bredden og trækker
Baaden op paa Land.
Efter at have undersøgt vort frivillige Fængsel, indrettede vi os
paa Læsiden af Baaden, idet vi anbragte et Filttæppe til Beskyttelse
mod Blæst og Sol. Brændsel var der nok af, saa at vi kunde koge
The. Desværre blev det ved at blæse, og jeg maatte finde mig i
at ligge uvirksom her, mens Karavanen fortsatte Marschen imod
Vest. Himlen var klar, da Solen gik ned. Langsomt steg Skyggen
op ad Bjergsiderne, indtil kun Tinderne laa i Solglød. Men ogsaa
EON
Fig. 92. Tibetanere paa Bredden af Tschargut-tso.
denne sluktes, og blaa, kold og mørk sænkede Natten sig over os.
Vi haabede paa, at Vinden nu vilde lægge sig, men nej. Klok-
ken fire stod vi op. Det frøs 5 Grader, og vi tændte et mægtigt
Baal. Her sad vi og ventede. Omsider begyndte det at lysne i
Øst, og Bjergene tegnede sig som sorte Silhuetter paa den stadig
lysere Himmel. Paa én Gang gik Solen op — som en funklende
Ædelsten.
Stormen tog til i Styrke, — skulde atter en Dag gaa. tabt? Jeg
optog et Kort over Øen og sad og døsede, lyttende til Bølgebruset.
Saa holdt vi Middag og. fik Tiden til at gaa ved at samle
Brændsel. Derpaa besteg jeg Øens højeste Punkt for at tage Afsked
med Solen. Henimod Solnedgang syntes Vinden at tage lidt af, og
der kom Skyer paa Himlen. Jeg havde mærket mig en anden lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
