Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Ved Tschargu-tso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 SVEN HEDIN
Klippeøs Beliggenhed og haabede paa, at vi kunde naa denne, hvis
Vinden i Løbet af Natten stilnede af.
Dette Haab gik i Opfyidelse; Maanen lyste svagt, og Vandet var
sort som Blæk, da vi gled ud fra vort Tilflugtssted. Time efter
Time roede vi vestpaa: Dybden var endnu 37 Meter, og intet tydede
paa, at vi nærmede os Land. Ved Lygtens Skær kunde jeg aflæse
Tallene. Jeg frygtede allerede for, at vi var roet forbi Øen; Maa-
nen var gaaet ned, og der var mørkt til alie Sider. Men pludselig
grundede det op, og inden vi saa os for, skurede Baaden mod Land,
og vi var paa Øen, hvor vi straks trak Baaden op og redte os et
Leje for at hvile.
Da vi vaagnede, blæste det stærkt. Skulde vi virkelig blive lig-
gende paa denne lille Klippeø, hvis Gennemsnit kun var 300 Meter?
Det var allerede smaat med Provianten. Nu trækker der en vold-
-som Byge henover Søen, og det er meget heldigt, at vi ikke har
vovet os ud. Den Dal, i hvilken Tschargut-tso ligger, synes at
være en Passage for alle Egnens Storme. - Inden en Time var Bygen
dog ovre, Søen blev atter rolig og laa kruset i Solskin. Vi stødte
fra Land, og Kutschuk roede til. Snart havde vi passeret Søens
dybeste Sted, 48 Meter. Alle skærmende Landtunger og Øer havde
vi bag os, og foran os laa Storsøen, da med ét Tordenen begyndte
at rulle og nye Stormcentrer overøste Bjergene i Nord og Syd med
Regn og Sne. Søen selv laa endnu badet af den nedgaaende Sols
Straaler. Men det varede ikke længe, før Stormen var over os, og
nu maatte vi kæmpe for Livet imod Mørke og Bølger. Aldrig har
jeg maattet lægge saadanne Kræfter i; derom vidnede mine Hænder,
da vi omsider naaede Bredden og sov ind under Baadens skær-
mende Dække, mod hvis stramme Sejldug Regnen trommede Resten
af Natten.
Næste Morgen var det herligt Vejr. Vi roede gennem en smal
Kanal ud i en ny Sø. Vi var saa forsigtige at holde os langs Ky-
sten; thi atter her blev vi overfaldne af en Storm. Efter nye An-
strengelser for at holde Baaden oven Vande, maatte vi springe ud
i Vandet, som heldigvis var lavt, og bære hele Historien i Land.
Her bredte vi vore Sager ud til Tørring og strakte os selv død-
trælte ud paa Sandet, indlil vore Folk fandt os. Det var paa høje
Tid, thi vi ejede ikke en Bid Mad og var hundesultne. Der blev
stor Jubel i Lejren, da vi viste os; mine Folk havde været æng-
stelige for min Skæbne. Tibetanerne havde af Kosakkerne ladet
sig indbilde, at min Hensigt var at ro tvers over Søen, bemægtige
mig ét Par Heste og ride direkte til Lhassa. I største Hast var
der udsendt Ryttere for at forhindre dette. Imidlertid havde jeg
siddet ganske rolig og røget min Pibe paa den første Ø, og de
stakkels Ryttere og Heste var endnu ikke kommet tilbage, da jeg
holdt mit Indtog i Lejren. De to tibetanske Anførere hilste mig
hjerteligt og ytrede ikke ringeste Misfornøjelse med, at jeg havde
voldt dem saa megen Ulejiighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
