Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Paa Vejen til Ladak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 291
og imponerende knejsede ret Syd for os den mægtige, af evig Sne
bedækkede Bjergtop Schahgandschum.
I Lejren 203 tog vi Afsked med Jamdu Tsering og hans Folk,
der modtog Gaver af os samt — efter eget Ønske — et Bevis for,
at de havde opført sig høfligt og været mig til god Nytte. En ny
Livvagt skulde nu træde til og nye Yakokser bar vor Bagage, me-
dens alle vore Dyr marscherede uden Byrder. Den 18. Oktober
undersøgte jeg Saltsøen Lokkor-tso; denne er tørret betydelig ind,
idet dens ældste Strandlinje ligger 133 Meter over det nuværende
Vandspejl.
Videre gaar det mod Vest, stik imod vestlige Storme og under
Kulde og Savn. Dyrenes Kræfter er i Aftagende, og af og til kan
en Hest ikke mere. Den 20. Oktober begyndte Passaten Kl. 91/,.
Jeg kalder denne Vind saaledes, fordi den blæser med en sørgelig
Regelmæssighed. Om Eftermiddagen voksede den til en Storm og
jog saa tælte Skyer af Sand og Saltstøv foran sig, at Landskabet
ofte fuldstændig forsvandt. To vigtige klimatiske Iagttagelser har
vi gjort, at Regntiden her indtræffer sidst paa Sommeren og i Be-
gyndelsen af Efteraaret. Saa kommer der en kort Periode med
godt Vejr, og derefter flere Ugers stærk Vestenvind, som varer et
Stykke ind paa Vinteren.
Af og til blæser et Filttæppe, en Sæk eller anden let Bagage
bort fra en Kamel og maa bindes fast. Jeg maa holde min Bog
med Marschruterne op imod Vinden, for at Bladene ikke skal slides
i Stumper. Som sædvanlig ér man gennemisnet af Kulde. I Dag
er en af Lhassa-Hestene blevet tilbage og har faaet Kniven. Men den
hvide Hest, som paa Tilbagetoget fra Hovedkvarteret var opgivet,
er endnu med.
Paa Marschen indtraf der en mærkelig Hændelse. Den gamle
Muhamed Tokta blev tilbage, men ingen gav Agt derpaa. Hamra
Kul, som sluttede Toget med et Par trætte Heste, fandt ham i et
Hul, hvor han ganske gemytligt forklarede, at han af Træthed havde
ladet sig glide af Hesten, som, henrykt over at være befriet fra sin
"Byrde, havde sluttet sig til. Karavanen. Hamra Kul tog Gamlingen
med sig paa den ene af sine Heste, og i Lejren blev han som sæd-
vanlig indsvøbt i Pelse og Uldtæpper. Om Aftenen gjorde jeg mit
sædvanlige Sygebesøg hos ham for at se, om han intet manglede.
Af og til fik han en lille Dosis Sulfonal som Sovemiddel. Denne
Gang behøvedes det ikke; han sov af sig selv ind i den store lange
Søvn... Han svarede fornuftig paa alle mine Spørgsmaal og bad om
lidt Mælk; han drak ogsaa alt,. hvad vi havde, en stor Skaal fuld.
Da jeg spurgte ham, hvorledes han havde det, smaalo han og sagde,
at han havde det. godt. Men da Solen stod op, laa han stille og
kold, uden at nogen havde mærket, naar Døden var indtraadt. Den
havde overrasket ham under Søvnen, hans Øjne var fast tillukkede,
og han havde ikke forandret Stilling siden om Aftenen.
Dette Dødsfald føltes som en Lettelse for de andre; thi der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
