Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Paa Vejen til Ladak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 293
udsat for at bukke under. Hjertet arbejder under Højtryk, og hvis
dets Væv og Muskler ikke er tilstrækkelig stærke, formaar de ikke
at drive Blodet ud i de yderste Dele af Legemei. Herved opstaar
de Vandsamlinger, som ogsaa ellers karakteriserer Hjertesygdomme.
I Løbet af Dagen kom vi over et lille Bjergpas, bag hvilket der
laa en mindre Saltsø, hvis vestlige Del var borttørret, saa at Salt-
aflejringerne laa tørre og hvide som Sne. Ved Passet maatte Hamra
Kul blive tilbage med et Par døende Heste; den ene fik han levende
med til Lejren om Aftenen, men den anden maatte slagtes. Af 45
Heste og Muldyr var nu kun 11 tilbage.
Efter svære Storme den 22. og 23. Oktober drog vi den følgende
Dag ind igennem et vidunderligt Daistrøg med vilde Klippeforma-
tioner til begge Sider. Ved et fladt Bjergpas i 48 Meters Højde
slog vi Lejr ved et lille Vandhul. Den Dag blev tre Kameler til-
bage, hvoraf kun én naaede frem til Lejren. Temperaturen sank
til — 18,87, og allerede ved Opbruddet den næste Dag maatte en
Hest slagtes. Seks Kameler er meget afkræftede og følger med Yak-
Karavanen uden at bære Byrder. Almas, som stadig var daarlig,
red paa den forreste. Vor Bagtrop naaede dem, netop som en af
dem havde lagt sig ned, og da vi ikke kunde faa den til at rejse
sig, maatte ogsaa den ofres. Senere paa Dagen blev atter to ladt
tilbage, og derefter efterlodes den store Dromedar paa et Sted med
Græsning. Tilsidst havde Almas kun én Kamel tilbage, Moderen til
den lille Unge fra Tscharchlik. Det syntes at være Moderkærlig-
heden, som holdt hende oppe. Dette Føl er det raskeste af alle
Dyrene, eftersom det fodres med Brød; kun sjældent forsøger den
at patte Moderens udtørrede Yver. Vi har nu kun 18 Kameler til-
bage, 21 ligger døde langs ad vor Vej. Alle fire Kosakker rider
paa Muldyr, kun jeg, Turdi Bey, Mollah Shah, Li Loje og Turdu
Ahun er til Hest. De øvrige Mænd er til Fods og hviler sig kun
af og til paa Ryggen af en Kamel.
Døden fortsætter sin Ødelæggelse i Karavanen. En Kamel slag-
tedes om Morgenen, og tre bliver tilbage i Løbet af Dagen. Turdu
Bey blev hos dem til Kl. 10 om Aftenen og skulde se til dem den
næste Morgen; hvis de da ikke kunde rejse sig, havde han Ordre
til at dræbe dem. Den næste Morgen red altsaa Turdu Bey og
Sirkin tilbage til Dyrene, og da vi om Aftenen saa dem komme
alene tilbage til Lejrpladsen, forstod vi straks, hvorledes det stod til.
Den 28. Oktober naaede vi ved Aftenstid et Pas, hvorfra Udsig-
ten mod Vest var ganske storartet. Forude laa den runde Sø Pe-
rutse-tso, og vi passerede et Bælte af meterhøje Buske, som varsler
om, at vi har naaet en Egn med rigere Plantevækst. Den sumpede
Bred er frossen og kan med Lethed bære. Lejren ved denne Sø
var den bedste, vi havde haft i lang Tid, Græsset var højt, blødt
og saftigt, og der var udmærket Brændsel og Ferskvand. Store,
flammende Baal gjorde Lejren lys og varm, og det behøvedes, thi
den Nat sank Temperaturen til + 20?, Alle Kamclerne med Und-
NERE /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
