Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI. Hjemad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 SVEN HEDIN
I Rawaljsindi traf jeg endelig igen min trofaste Schagdur,
der havde faaet Feber i Kalkutta og nu var bleven sendt herhen
sammen med en Sygeplejer. De engelske Læger, navnlig Oberst
Finn, Vicekongens Huslæge, der havde behandlet ham paa det om-
hyggeligste, fik senere af Czaren kostbare Gaver til Tak for" deres
Godhed mod en russisk Kosak. Heldigvis hævedes Sygdommen saa
vidt, at vi kunde begive os til Srinagar og Lah; men her fik Schag-
dur et alvorligt Tilbagefald og maatte overgives til Missionærernes
Varetægt. Det var meget tungt for mig at forlade ham, da vi den
5. April brød op. Solen skinnede varmt øg smilende ind i hans
Sygeværelse, da jeg sidst saa ham, og han for første Gang paa den
lange Rejse græd som et Barn. Et Aar senere erfarede jeg, at han
lykkelig var kommen til Russisk-Turkesian:; men hvor er han nu?
Vi er atter i Kaschgar, hvor den gamle Generalkonsul Petrowskij
modtager mig med sædvanlig Gæstfrihed. Her sagde jeg Tak og
Farvel til alle Muhamedanerne undtagen Turdu Bey, som fulgte mig
til Osch, hvor jeg ogsaa tog Afsked med Malenki og Maltschik. De
stod bundne i Oberst Saiyeffs Gaard, da jeg kørte til Andischan
Banegaarden, og de saa saa eftertænksomme og spørgende efter mig,
som om de forstod, at vi ikke mere skulde gense hinanden. Paa
Tschernajewa Banegaard sagde jeg hjerteligt Farvel til min præg-
tige Ven Tschernoff, medens Tscherdon, den sidste Kosak, og Lama
sejlede med over det kaspiske Hav for at begive sig til Astrachan.
Den brave Schereb Lama var stum af Forbavselse, da han for før-
ste Gang i sit Liv saa det aabne Hav, og endnu mere forbavset, da
han såa en Kæmpedamper bevæge sig med sine Hjul hen over
Vandet. Til sidst kørte jeg ganske alene med Jærnbanen gennem
det store Rusland.
Alle fire Kosakker fik Guldmedaljen af Kong Oscar, og af Czaren
Annaordenens Æreskors foruden en Pengegave. Det glædede mig
meget at kunne fortælle baade Kejseren og General Kuropatkin, at
Kosakkernes Adfærd i de forløbne Vandreaar havde været hævet.
over enhver Ros.
Den 27. Juni 1902 sejlede jeg paa Damperen »von Døbeln« ind
i den svenske Skærgaard. Behøver jeg at beskrive mine Følelser,
da jeg saa de første kære, gamle Granitklipper dukke op af Havet?
Og da jeg fik Øje paa Stockholms Havn og Kaj, som jeg havde
forladt for tre Aar og tre Dage siden, og hvor jeg nu gensaa mine
Forældre og Søskende alle raske og lykkelige.
Allerede næste Dag fik jeg Tilladelse til at aflægge Beretning om
Rejsen for Kongen, der stedse havde fulgt mine Planer med saa
varm og levende Interesse, med saa enestaaende Gavmildhed, ja
næsten faderlig Godhed, og som havde lettet mig deres Udførelse
og udmærket mig selv personlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
