Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagdelte bergarter - III. Hvorledes grus, sand og ler blir til lagdelte bergarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men ogsaa grus. Naar dens hastighed taber sig,
synker først gruset tilbunds som bundfald, sanden
synker langsommere og føres altsaa længere bort,
medens slam og ler svæver længe i vandet, føres
bort til langt fjernere steder og falder tilbunds med
den yderste langsomhed.
73. Rigtigheden af det her anførte kan
prøves, naarsomhelst leilighed gives. Det sker bedst
ved en undersøgelse af klippefulde elve og
bækkeløb, der etsteds har brat fald, et andet sted løber
jævnt, og hvor der er nok grus og sand til, at man
kan lære vandets flytteevne at kjende. Under
saadanne omstændigheder vil man finde, at hvor
vandet flyder raskt over klipper og skrænter, har
det kraft nok til at rive endog store stenblokker
med. Under strygene. er strømleiet bestrøet med
større rullestene og grovt grus, som vandet hurtig
slipper, saasnart det ved at gaa over fra et brat til
et mere jævnt løb taber noget af sin hurtighed og
følgelig af sin magt til at føre med sig. Det finere
slags bundfald findes ikke afleiret i de bratte partier
af løbet. Men hvor hældningen blir svag, begynder
strømmen at afsætte fin sand, og naar den kommer
ind paa sletterne, blir vandet saa stille, at ogsaa,
det fine ler og slam kan synke.
74. Efter egne iagttagelser af denne art
vilde vi bli afgjort sikre paa, at leier af grus
tyder paa stærk strøm, leier af sand paa mindre
stærk, medens lerjag viser os, hvor vandet enten har
havt en svag bevægelse eller aldeles ingen. Disse
slutninger vilde være grundede paa erfaring.
Naturen arbeider altid ens og uforanderligt, saa naar
vi finder, at en vis virkning er frembragt af en vis
aarsag, har vi ret til at tro, at det foregaar efter
en uforanderlig naturlov.
75. Læg nu mærke til, hvor vigtige disse slut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
