Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagdelte bergarter - III. Hvorledes grus, sand og ler blir til lagdelte bergarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ninger, grundede paa faktisk iagttagelse, blir, naar
vi begynder at undersøge, hvorledes de forskjellige
stenarter er opstaaede. Har vi bragt paa det rene,
hvorledes forskjellige arter af lag dannes, er vi
et godt stykke paa vei til at forstaa, hvorledes
lagdelte bergarter er blet til. Mange af disse
bergarter er nu fast, haard sten og bruges til at
brolægge gader eller bygge huse. Men vi har seet,
at den blotte haardhed eller blødhed har liden
betydning, og at det, som det kommer an paa, er
stenartens sammensætning eller det materiale, hvoraf
stenarten er dannet. Naar vi finder, at dette
materiale er korn af grus, sand og slam, der er
„rullede" eller dannede ved vandets hjælp, ved vi’ med
sikkerhed, at uanset, hvor haard stenen nu kan
være, har den engang været løst sediment eller
bundfald, afleiret under vandet.
76. Naar. vi finder ud, hvad slags sediment en
bergart er dannet af, ved vi fremdeles ogsaa noget
om det vand, der har staaet der, hvor bergartens
bestanddele er bundfældte. Et stykke konglomerat
er aabenbart kun en sammenkittet masse aur,
og vi er straks sikre paa, at den aur, som aur
nutildags, har rullet paa grundt vand, som f. eks. et
flodleie eller havstranden. Bergarter dannede
af fint ler og slam, som f. eks. lerskifer, kan
derimod antages at være afsat i dybere eller mere
stille vand, hvor kun de finere partikler naaede hen.
77. Vi har iagttaget, hvorledes de forskjellige
arter sediment søndermales og føres med af elve,
floder og bølger. Vi maa nu finde ud,, hvad der
blir af dette materiale, naar det tilsidst samles paa
steder, hvor det kan dynges op, uden bestandig at
bli bortskyllet igjen. Der er tildels gjort rede
for dette i „Fysisk geografi" stykke 182—186,
hvor det er paavist, at det, fra det faste land løs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
