Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en jævn Jordvei var over en Trediedeel af Læsset, bliver den ved Vognen kun 1/12, paa en vel lagt Chaussee eller Steenvei kun til En Hest, hvis Trækkekraft kan anslaaes til omtrent 150 Pund, naar den gaaer i et godt Skridt, vil saaledes kunne trække paa Jordveien 1800 Pund, paa en god Chaussee det Dobbelte; altsaa, regne vi endog for Vognen 1/3 af den hele Vægt, vil Hesten trække langt Mere end det Læs, som den kunde slæbe umiddelbart hen ad Veien.
Gjøre vi Veien endnu bedre, end Chausseen eller Steenbroen, bliver Forholdet mellem Trækkekraften og
Gnidningsmodstanden endnu gunstigere. Man anbringer derfor paa de Steder af Veien, henover hvilke Vognhjulene gaae, faste Spor af Steen, Træ eller Jern, og saaledes opstaaer den allerede i Oldtiden
kjendte Sporvei, forsaavidt paa Veie, som endnu ere bevarede fra Romernes Tider, findes nedlagte i
Veifladen tilhugne, langagtige Stykker Steen som Vognspor, ligesom man endnu i enkelte Stæder f. Ex.
i Potsdam, finder Bjælker af Eeg, paa lignende Maade nedlagte i Gaderne, i samme Høide, som Veifladen.
Dog langt mere lignende vore nuværende Sporveie vare de, som fra Midten af det 17de Aarhundrede
anlagdes ved Kulgruberne i Nærheden af Newcastle upon Tyne. Disse bestode i Hvilere af Træ, der strakte sig tværs over Veien, ovenpaa hvilke straktes Træspor, som fastgjordes med Trænagler til Hvilerne. Men snart mærkede man Ufuldkommenhederne ved et saadant Anlæg. Træsporene, skjøndt fra Begyndelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
