Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tykkere, end de behøvedes, bleve ved Hjulenes Sliden paa samme snart saa tynde, at de brækkede, endog inden de vare opslidte; Hvilerne sledes ligeledes af Hestenes Fødder. Man anbragte derfor den Forbedring, at ovenpaa Sporet nagledes et andet, Oversporet, som let kunde borttages og erstattes ved et nyt, naar det var slidt. Saaledes skaanedes det egentlige Spor, der tjente til at bære Læsset. Veien, paa hvilken Hestene gik, bedækkedes med Kulaske eller andet passende Materiale, hvorved Hvilerne skaanedes. Fordelen var ved disse Sporveie, hvor ufuldkomne de endog vare mod vore nærværende, betydelig. Medens en Hest paa en sædvanlig Vei trak 17 engelske Centner (5 Skpd. 8 Lpd.), trak den paa denne Sporvei 42 Centn. (13 Skpd. 7 Lpd.). I enkelte Tilfælde belaggdes Sporveien med Jernskinner, og herved formindskedes Gnidningsmodstanden endnu mere.
Denne Art Sporveie er nu aldeles ude af Brug, i Nordamerica, hvor Træ kan haves i Mængde og til
billig Priis, anvendes vel Træsporveie, men Sporene ere heelt igjennem belagte med stærke Jernskinner af Smedejern, hvorved deels opnaaes større Varighed, og især Gnidningsmodstanden i høi Grad formindskes. I England, har Brunel til den store vestlige Sporvei (Great-Western) anvendt Træ, belagt med stærke Jernskinner,[1] og dette Exempel er fulgt i Rusland og ved flere af Tydsklands Sporveie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
