Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
I særlig Grad syntes der ved disse tidligere Erfaringer at lyde
•en enstemmig Dom om, at de raa Kalisalte, Kainit saavelsoin Car
nallit, bevirkede en betydelig Nedgang i de kulhydratrige Rodfrug
iers procentiske Indhold al det værdifulde Stof. Ved Poteter fandt
saaledes Schultz-Lupitz, at Carnallitgjødsling nedsatte det procent.
Stivelsesindhold hele 4 °/0, Kainiten 2 °/0, medens rent, klorfrit
Kaliumsulfat ikke frembragte nogen Sænkning i Stivelsesindholdet v).
Lignende Erfaringer havde man ogsaa om Sukkerbeterne, hvor
Kainitgjødslingen ganske vist øgede det kvantitative Rodudbytte,
men nedsatte det proc. Sukkerindhold betydeligt, ligesom det kan
ske ved Salpetergjødslingen (S. 45), og som følgende Exempel
viser 2) :
400 kg. Chilisalpeter -f 400 kg. Su-
P6rtoBtat -^- 400 kF. Xainit .26 890» — »— 10,10
Disse uheldige Virkninger fremtraadte desto stærkere jo nær
mere Tidspunktet for Gjødslingen med de raa Salte faldt sammen
med Tidspunktet for Saaningen; dog lykkedes det ikke en Gang
altid at modarbeide dem ved at foretage Gjødslingen om Høsten
for Rodfrugternes Dyrkning. Derimod forsvandt enhver Skadevirk
ning paa Rodfrugternes Kvalitet, naar Kainitgjødslingen benytte
des ikke til disse Kulturer selv, men til deres Forfrugt.
Aarsagen til de raa Stassfurtersaltes eiendommelige Virkning
paa Rodfrugter har man søgt dels i Tilstedeværelsen af den store
Mængde Klor, dels i Natriumforbindelserne, dels i Magnesiasaltene,
der hndes deri.
Hva6 nu for det første Sukkerbeterne angaar, saa har det
vist sig. at det kun er de ældre mindre forædlede Sorter som viser
en større Følsomhed for Stassfurtersaltenes Efter
haanden som Forædlingsarbeidet med denne Kulturplante er skredet
frem, er den blevet mere og mere ufølsom for den nævnte Paa
l) Andre Dxsillplsr der viser det samme, se Hia>c^: die Xali6iiu^unF.
Berlin 1892. S. 205. Svensk ov6rBlVtt6lB6 at C. v. Feiiii^en. Jonkoping
1892. 8. 159.
2) ib. tysk Udgave 8. 233; svensk Udgave 8. 178.
Avlet pr. ha.
Ugjødslet . , 9 480 kg. Sukkerbeter m. 13,58 Sukke
400 kg. Chilisalpeter 14 980 » — »— 11,66 — » —
400 i Superfosfat 10 860 >> —»— 12,98 —» —
400 i Chilisalp. + 400 kg. Super-
t«Btat 19 040 » —»— 13,31 — » —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
