Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
-virkllinF, og med de moderne Sorter er der intet iveien for at
benytte endog temmelig store Mængder af Kainit som direkte
-Gjødsel til Sukkerbeter.
Endog med saa store Mængder pr. ha. som 1600 kg. Kainit, der til
ligemed 400 kg. Thomasfosfat og 20 000 kg. Husdyrgjødsel bragtes i Jorden
-om Høsten, hvorefter der om Vaaren udstrøedes Chilisalpeter i stigende
Mængder (indtil 1600 kg.) fik den bekjendte tyske Sukkerbetedyrker Vibrans
paa Calvorde foruden store Beteavlinger et procentisk Sukkerindhold i disse
-af ca. 16%, som kun sank übetydeligt ved de stigende Salpetergjødslinger 1).
Hledyng Petermann ved Forsøg i Gembloux i Belgien anstillede i 1883—89
med ældre Sorter kun fandt en ringe kvantitativ Forøgelse ved Kaligjøds
]ingen, og desuden en Nedgang i Sukkerprocenten, saa fandt Nilson*) ved
sine Forsøg med den forædlede Klein- Wanzlebenerbete, at Kalium i Form af
Klorid endog havde en bedre Virkning end som Sulfat. Han fandt nemlig
ved Forsøg i store Kar paa 1 m.2 Gjennemsnitsflade, som var fyldt med got
landsk Myrjord, beregnet pr. ha. :
Uden Kali .... .52 300 kg. Beter med 14.23 Sukker d. c. 7 440 kg. Suk.
400 kg. I^aii 80in Xloi-id 62 150 » — » 16,23 » — »10 230 »
400 » — i Sulfat 60 550 » — • 16,04 » — » 9 710 » —
Med Hensyn til Poteterne, da synes disse at være betydelig
mere følsomme for Stassfurtersaltenes Bibestanddele end Sukker
beterne. Et af Sjollema 3) i Groningen i Holland udført Forsøg
synes at bevise, at det væsentlig er Raasaltenes Klorforbindelser
3) Sjollema: Der Einfluss von Chlorverbindungen auf den Ertrag der Kar-
toffeln. Journal fur Landwirtschaft. Bd. 47. 1899. S. 305.
der udøver den nedsættende Virkiling paa Stivelsesindholdet.
Forsøget udførtes paa Markparcel
og med 4 forskjellige Potetsorter, ne£n
middels Sort, Eigenheim; c. ligeledes i
stivelsesfattige blaa Kjæmpe. Resultate
Iler a 1/2
lig a. en g
ar, hvorpaa sattes 40 Planter
itivelsesrig Sort, Prima; b. en
lichters Imperator; og d. denniddels, 1
it var følja 6n^e :
Udbytte pr. 40 Plant(;r.
a. b. c. a.
Gjødsling pr. ha.
400 kg. Superfosfat og 130 kg. Chili-
salpeter samt:
v
åtoo
Ph
æ
o >
OQ
¦B
te aj
Ph
dl,-§
Ph
9
32
-sl»
O >
"-+3
Ph
X
£
o a»
M
Intet Kali
300 kg. Klorkalium
350 kg. svovlsur Kali
350 kg. svovls. Kali + 824 kg. Kogsalt
-350 kg. svovls. Kali -f 1450 kg. Klor-
magnesium
20,5
23,0
28,u
15,5
20,0
16,7
20,2
13,7
26,2
35.6
32,0
19,2
16.3
14,0
17,e
10.1
21,5
29,3
29,4
24,4
15,8
13,4
15,2
10,0
23,0
29,1
32,5
15.3
14,0
12,?
14,7
10,1
13,6 12,5 16,7 10,9 26,3 10,0 13,4 8,9
x) Mårcker: Die Kalidtingung 8. 231. — Svensk Udgav(
2) Meddelanden från kongl. landtbruks Akademiens Expe
— I^ancltl)i’ullB Akademiens handlingar och tidskrift
de i »Godningsforsok« etc. 8. 87, 93 og 94 nævnte Fi
>. 8. 177,
irimentalf:
1896. —
alt Ni
Se (
). 36.
)gsaa
Drsøg somi vis€ir det
samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
