Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
GJØNGEHØVDINGEN.
kun i mine Tanker og i mine kære Drømme kunde naa op til hende. Men jeg glemte
hende aldrig. Da vi atter gjensaa hinanden, erindrede jeg kun min Lykke, og —«
»Jeg skænker Eder denne Skildring,« sagde
Dronningen. »Man har vel Lov til at glæde sig
ved visse Erindringer om Lykke, men det hører
ikke til gode Sæder at rose sig deraf, og En veed
jeg, som man aldrig bør omtale dem til.«
»Hvem mener Eders Majestæt?«
»Den, der skabte denne Lykke. —
Glemte Damen Eder?«
Kai betænkte sig et Øjeblik, tvivlraadig
i sit Svar. »Maanen skinner iaften saa klar,
og Luften er mild; behager det Eders Maje-
stæt at slaa Sløret tilbage, saa ser I bedre
den smukke Egn hist nede ved Slottet, og
saa skal jeg besvare Eders Spørgsmaal.«
Dronningen slog Sløret tilbage over den
Fløjels Casque, som bedækkede
hendes Hoved. Maanelyset viste,
at hendes Kinder vare blege,
hendes Udtryk alvorligt, medens
hun lod sine mørkeblaa Øjne
fast og udfordrende hvile paa
Kai.
»Om hun glemte mig,«
svarede Kaptajnen, »er en uop-
klaret Gaade, som vel aldrig
vil løses, eller først da, naar
jeg kjendte en Dame, der besad
Eders Majestæts Kundskab til
sit Køns Hjerte, og hvem jeg
turde spørge, hvad jeg skulde
tro paa, mit Hjerte eller min Tvivl, Himme-
rig eller Helvede.«
Medens Kai talede, forsvandt det
strenge i Dronningens Ansigt; da han tav,
syntes hun at kæmpe med sig selv, derpaa rakte hun ham Haanden og sagde med
blid og bevæget Stemme:
»Nej, Kai Lykke! den Dame, I taler om, glemte Eder aldrig, forlad Eder kun
|.aa mit Ord. I Livets Forhold maa det ene Indtryk vige for det andet; men der
kommer en Dag igjen, man veed ikke naar, da ethvert kjært og dyrebart Minde atter
klinger i vort Hjerte som en gammel Melodi, man sang for os i vor Barndom. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
