Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
21
glemte Eder ikke,« tilføjede Dronningen næsten hviskende, »fordi det senere var nød-
vendigt for hendes Lykke at opfylde den Tomhed, hun fandt i Nutiden, med Billedet
af den forsvundne.«
Kai tog den fremrakte Haand, bøjede sig over mod den og trykkede den til
sine brændende Læber.
I det samme hørtes Hovslag paa Vejen bag dem. Dronningen trak sin Haand
tilbage, drejede Hovedet og saa Kørbitz komme sprængende, saa hurtigt hans Hest
kunde løbe. Ved tfjælp af Maaneskinnet havde Ridderen endelig faaet Øje paa de
tvende Ryttere.
»Eja!« udbrød Dronningen muntert. »Er det Eder, min Herre von Kørbitz!
I har sandelig faret i Mag og ikke forhastet Eder med at følge os.«
»Desto værre!« svarede Kørbitz; »men Skylden laa mindst til mig, og Eders
Majestæt har med egne Øjne set, hvor grumt Tilfældet handlede idag.«
»Og nu først lader Tilfældet Eder finde vor Vej igjen?«
»Eders Majestæt vilde lade Eders troeste Tjener vederfares større Ret ved at
antage, at det var min Iver, der bragte mig hid, efter at jeg, skilt fra det øvrige
Jagtselskab, alene har gjennemsøgt hele Skoven for at være den første, der bragte
Tidning om Hans Majestæt Kongens Ankomst til Jungshoved.«
»Nu vel, Ridder! saa gjælder det om, at vi anstrenge vore Heste for at naa
Slottet. I derimod, Kaptajn Lykke! som rider den bedste Hest, maa holde Eders til-
bage, at ikke Tilfældet skal berøve os Eders Selskab.«
Med disse Ord gav Dronningen sin Hest Tøjlen, og derpaa gik det i skarpt
Trav nedad Vejen mod Slottet.
Kai Lykke fattede fuldkomment Aarsagen til den gjentagne Ros, der var
bleven hans Hest tildelt. En lignende Beundring fra Dronningens Side og omtrent i
samme Retning gav nogle Aar tilforn Anledning til, at Rigsraad Gunde Rosenkrantz
sendte hende et Spand udmærkede Kjøreheste, idet han sagde: »Eders Majestæt har
igaar behaget at rose mine Heste; fra det Øjeblik tilhøre de ikke længer mig; thi det
sømmer sig ikke, at en Undersaat skulde overgaa sin Dronning i noget.«
Dronningen optog hans Artighed meget naadigt. Imidlertid svarede Kai intet,
og faa Minutter senere rede de ind paa Jungshoved.
Slotsgaarden var oplyst med Begkrandse og opfyldt af alle Egnens vornede
Bønder, som, tilsagte af Ridefogden, blot ventede paa Tegn og Ordre til at ytre deres
Glæde over de høje Gjæsters Nærværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
