Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
GJØNGEHØVDINGEN.
»Det gjør ingen dansk Mand,* raabte Ane Marie med en Ivrighed, der lod
hende glemme den Fremmedes Nærværelse.
Ib lagde Fingeren paa Munden: »Han kan jo høre hvert Ord, vi tale.«
»Jeg tror, han sover.«
»I saa Fald var det bedst, vi toge hver ved sin Side af Stolen og bare ham
udenfor i Sneen, saa bliver han narret, naar han vaagner.«
»Men hvis han vaagnede imedens,« udbrød den Fremmede og hævede sit Hoved.
»Ja, saa vente vi, til han sover ind igjen,« svarede Ib; »og narret blev I
alligevel,« tilføjede han, »jeg talte kun saa for at prøve, om I sov.«
I dette Øjeblik hørte man Skridt udenfor, og straks efter løde tre afmaalte
Slag paa Døren. Ib besvarede dette Tegn med tre lignende Slag paa Ruden, derpaa
blev Døren lukket op, og nogle Personer traadte ind i Stuen.
Den Første af disse var en høj og bredskuldret Mand, iført en kort Skindtrøje
og store Støvler. Hans tykke og sorte Haar var hvidsprængt af Rimen og skjultes
kun halvt af den røde, strikkede Hætte, han bar, i Form som en phrygisk Hue. Om-
kring Livet gik et bredt Bælte, der udentvivl tidligere havde hørt til en Sadelgjord,
i dette stak to lange Rytterpistoler. Hans Haandvaaben var en Morgenstjerne, som
han stillede fra sig i et Hjørne af Stuen. Hans Kammerater vare indhyllede i uldne
Dækkener, sammenbundne omkring Halsen og med to udskaarne Huller, hvorigjennem
de havde stukket Armene. Den Ene var bevæbnet med en skarpsleben Partisan, den
Anden med en Luntebøsse.
»Guds Fred herinde!« udbrød den Første med en dyb Basstemme og satte
sig paa Bænken. »Er Svend hjemme iaften?«
»Nej, Abel! vi vente selv paa ham,« svarede Ane Marie, som, efter at have
kastet et Blik paa de Ankomne, gik hen til en Kjedel, der hang i Skorstenen, øste
noget af dens Indhold op i tre Træbakker og satte dem for Mændene.
»Her har I en Drik Pors, og Brødet ligger oppe paa Hylden ved Hanebjælken
over Jer. Spis og drik!«
Mændene toge Plads omkring Bordet. Ordføreren, der syntes at være den
Fornemste blandt dem, rakte op efter et Havrebrød, som han skar istykker, derpaa
tog han sin Hue af Hovedet, foldede sine store og haarrige Hænder over den og
mumlede andægtigt og langsomt en kort Bøn. Hans Stalbrødre fulgte Eksemplet.
Efter at Bønnen var endt, spiste de og tømte Bakkerne, idet de satte dem for Munden
og drak til Maden.
Ib havde siden de ny Gjæsters Ankomst ikke talt et Ord, hans Blik gled
vekselvis fra dem til den Fremmede paa Halmstolen.
»Tak for Mad, Ane Mari’!« sagde Abel og skød den tomme Bakke hen ad
Bordet.
»Gid det maa bekomme Jer vel,« svarede Konen. »Have I ellers noget Bud
til Svend iaften?«
Abel brast i Latter og vendte sig til sine Kammerater. »Hun spørger, om vi
have noget Bud til Svend,« gjentog han. »Det er rart.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
