Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
GJØNGEHØVDINGEN.
saa haardt, saa var der blandt alle de Barbarer, som begik denne Niddingsdaad, ikke
en eneste Svensk. Hele Regimentet bestaar af tyske Lejesvende, der bleve hvervede
paa Majestætens Tilbagetog fra Polen, noget jammerligt Udskud tilhobe, hvis Fædre-
land og Ære hænger i en Pengepung, og som blot følger Hæren af samme Grund
som Kragerne, formedelst Byttet.«
»Ja, ja!« sagde Ib, »nu gjenkjender jeg Eder paa Røsten. I bad for den
stakkels Soffi. Tak, Kaptajn, Tak!«
Ib greb under disse Ord Kernboks Haand og trykkede den uagtet hans Mod-
stand til sine Læber.
»Jeg synes, at jeg hører Nogen komme bagved os,« hviskede Abel lidt efter,
idet han gik hen til dem.
Ib standsede, lagde Hovedet til Jorden og lyttede.
»Ja,« udbrød han, »der lyder Hestetrav paa Vejen. Den løse Sne dæmper
Larmen, men jeg mærker dog, at de nærme sig, det lader ogsaa til, at de have fundet
vort Spor, ellers vilde de ikke ride i Trav.«
»Hvad agte I at gjøre?« spurgte Kernbok.
»Hvad vi skal gjøre, det maa jeg udfinde,« svarede lb. »I, Kaptajn! kan gaa
eders Vej.« Med disse Ord greb han Kernboks Haand, trykkede den og tilføjede
dæmpet: »Naar 1 læser eders Aftenbøn, føj saa et Par Ord til for Soffi. Og Gud
være altid med Eder.« Derpaa hviskede han nogle Ord til Folkene, og den lille
Skare forsvandt hurtig og lydløst i en Lavning mellem Bakkerne, som gik ned ved
Søen. Kaptajnen blev staaende og stirrede hen efter dem, derpaa valgte han den
modsatte Vej, som førte tilbage mod Jungshoved.
Da Ib havde ført sin Skare ned til Stranden, vendte han sig om mod Folkene
og udbrød:
»Det lader til, at vi ere i Knibe, men hvis 1 ville følge mit Raad, saa tænker
jeg, at vi alligevel skulle narre Svensken. Her udenfor os ligger en lille Holm, som
de kalde Måderne, midt i Indsejlingen til Præstø. Paa de tre Sider er Søen dyb om-
kring den, men paa den fjerde, nærmest Landet, kan man næsten gaa tørbenet der-
over til enhver Tid af Aaret. Jeg kjender Lejligheden, og I behøve kun at følge mig
En for En. Gaa ikke til nogen af Siderne; hvorvel Havet er lagt til overalt i denne
Vinter, skjærer Strømmen dog Isen bort, og forgangen Uges Tøvejr har gjort hende
tyndere. Naar I holde det lille Lys, som skinner igjennem Hornruden fra Tappenøje
Kro, ret foran, saa ere vi snart ovre, lad Rytterne da se, om de kunne hitte den Vej.
Kom An’ Mari’! giv mig din Dreng at bære. Du er vel træt af at gaa saa langt
med ham?«
Ib tog Barnet i sine Arme og skred foran ud paa Isen, de Øvrige fulgte hans
Skridt, En efter En.
»Det er ellers Skade, at vi har Fjenden for os inat,« hviskede han til Abel,
som gik ham nærmest, »for var der ingen Svenske, saa var her et dejligt Andetræk;
hør blot, hvor de surre, mens de flyve ind over Landet.«
Efter at have fulgt sin Fører en Tid lang, naaede Skaren over paa Holmen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
