Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
121
»Trehundrede Kroner, — ikke mere?« spurgte den Gamle med et forskende
Blik. Kaptajnen besvarede dette Blik med et Smil og sagde:
»Maaske noget mere, maaske noget mindre. Jeg holder mig til, hvad der blev
sagt, og har ikke selv talt Pengene.«
»Naturligvis er jeg med,« ytrede Nieler beroliget. »Lad os gaa.«
»Jeg tænker vi gjøre vel i at tage nogle Soldater med,« sagde Manheimer.
»For to Mands Skyld,« svarede Nieler med et Skuldertræk.
»Stol ikke derpaa,« vedblev Manheimer. »Dansken er snu og listig, lad være
han sætter et troskyldigt Ansigt op. Vi træffe kanske flere end To dernede. I al Fald
gjælder det om at spærre dem enhver Udgang fra Kirken, siden vi ikke vide, ad
hvilken Vej de komme. Thi lagde jeg Planen- saadan, at vi gaa ind i Soldaternes
Kvarter og udvælge os hver fire Mand af vort Kompagni, Karle, vi kunne stole paa.«
»Nu ja, de ere snart fundne.«
»To af dem tage hver en Lygte med og bære den skjult under Kappen, at
vi kunne faa Lys i den mørke Nat, hvis det gjøres nødigt.«
»Godt,« ytrede Nieler, »I har jo lagt en fuldstændig Plan. — Videre!«
»Om jeg mindes ret, er der tre Udgange fra Kirken. Vi stille en Mand uden-
for hver og befale at give Tegn med Lygten, saa snart Døren aabnes indvendig fra.
I, Kaptajn! stiller Eder selv foran Kirken med fire Mand, beredte til at hjælpe den,
som giver Tegnet. Jeg derimod gaar ind i Kirken. Har denne Plan eders Bifald?«
»Aa ja, paa det nær, at I tildeler mig den letteste Post. For Fanden! det er
dog ogsaa altfor let, jeg kommer til mine Penge.«
»Hvem kan vide det?« svarede Kaptajn Manheimer med et Smil. »Hoved-
sagen er blot, at I husker paa Hr. Trolles Ord og lader vort Eventyr blive den dybeste
Hemmelighed for Karlene.«
»Vær uden Frygt derfor,« sagde Nieler, »vi bilde dem ind, at vi ville have
fat i de Papirer, som angaa Fredsunderhandlingerne, der blive forsøgte her i Byen.
Folkene ønske intet mindre end Fred. For at denne Krig kan vare ved en Stund
endnu, give de sig gjerne Pokker i Vold tilhobe.«
Saaledes faldt Talen mellem de to Kaptajner, medens de begave sig til Sol-
daternes Kvarter.
Omtrent ved Midnatstid vandrede en Skare Mænd tavse og forsigtige igjennem
den krumme Hovedgade, som førte til Kirken. En raslende Lyd af Vaaben tilkjende-
gav, at de vare bevæbnede. Fra de to Forreste saae man af og til, naar et pludse-
ligt Vindpust blæste deres Kapper tilside, et Lysskær af den Tids smaa Haandlygter,
som Folk benyttede paa Gaderne om Aftenen. Da de kom op ad Gaden, lagde Man-
heimer Mærke til nogle Mænd, der, saa usædvanligt det end var paa denne sildige
Tid, dreve omkring foran dem, tilsyneladende uden nogen bestemt Hensigt, og for-
svandt i Retning mod Kirken, efter at have vekslet nogle Ord sammen.
»Ser I dem?« hviskede Kaptajnen til den Gamle.
»Ja vist!«
»Jeg tænkte mig nok, at der var flere end To om det Stykke Arbejde.«
Cmrit Etlar: Gjøngehøvdingen. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
