Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
127
»Frygter I da ikke for en Kamp her?« svarede Svend. »Hvor I saa de Døde
saa hurtigt blive levende, kunne maaske de Levende ligesaa hurtigt blive døde.«
Kaptajn Nieler viste sig i dette Øjeblik over Aabningen fra Altergulvet med
sine Soldater og steg ned af Stigen.
»Fem til,« udbrød Svend. »Jeg troede ikke, I vare saa mange.«
»Der venter endnu et Par Stykker ovenfor.«
»Nej, lad os ikke faa Flere herned,« svarede Svend, »ellers ville I jo fylde
den hele Hvælving.«
Og før nogen anede hans Hensigt, kastede han Lygten ned fra Sømmet og
knuste den paa Gulvets Stenfliser. I det Bælgmørke, som derved opstod, hørte Man-
heimer Svend drage Stigen til sig og et dumpt Skrald, foraarsaget af en Ligkiste,
som han væltede ned fra Skamlerne for at danne en Forskandsning mellem sig og
Døren til den næste Hvælving.
»En Lygte herned!« raabte Nieler.
Soldaterne, som ventede ovenfor, udstødte et Skrig, da de saae, at Stigen
var tagen bort, hvorved de bleve hindrede i at komme ned til deres Kammerater. De
bandt en Lygte fast i Enden af et Sabelbælte og firede den ned i Hvælvingen. Lysets
Straaler brødes i Skjoldene eller Vaabnene paa Væggen over Adelsmændenes Kister
og kastede tillige et svagt Skær hen over Ligenes gulblege og indtørrede Ansigter.
Trækvinden fra den aabnede Lem bevægede de gamle, udtungede Faner, som hang
ned fra Loftet. Mellem disse uhyggelige Omgivelser Mænd, der kun ventede paa et
Tegn til at kaste sig over den Ene, som bag en væltet Ligkiste imødesaa Kampen
med en frygtløs Ro, med et Ansigt, hvis mørke Øjne glødede, og hvis Muskler udtalte
en jernfast og bestemt Villie til at modtage Kampen. Ovenover dem fra den aabne
Lem saae man de ophidsede og lidenskabelige Ansigter af Soldaterne, der vare bievne
skilte fra deres Kammerater, og bag Døren til den næste Hvælving, gjennem hvis
Jernsnirkler Lyset skinnede, flere mørke Skikkelser, som færdedes i en travl Virksom-
hed uden tilsyneladende at have nogen Tanke eller Opmærksomhed for, hvad der
skete udenfor.
»Fremad!« raabte Manheimer pludseligt. »Det gjælder en Dukat for det første
Stød, som rammer ham.«
Med disse Ord svang han sig op paa Ligkisten.
»I saa Fald vil I ikke komme til at vinde!« raabte Svend og affyrede en
Pistol mod Manheimer. Kaptajnen tumlede tilbage, men Kuglen var prellet af mod
hans Brystharnisk.
»Maaske dog!« udbrød han med en haanlig Latter og førte et Stød med sin
Kaarde efter Svend.
»Ah!« udbrød denne, »Du bærer en Brystplade. Saa forsøg da dette.«
Han gjorde et Udfald efter Kaptajnens Hoved, men Manheimer trak sig tilbage,
og Sværdet strejfede kun hans venstre Skulder.
To Andre trængte frem over Kisten og angrebe paa begge Sider. Svend
optog den Førstes Hug i sin Kappe, som han hævede med den venstre Arm, derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
