- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
129

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GJØNGEHØVDINGEN.

129

Kaptajn Nieler havde imidlertid draget sig hen imod den ene Side, i den Hen-
sigt at komme indenfor Kisten, uden at vove sig frem ligeoverfor Svend. Denne
begreb hans Hensigt. Da Soldaten sprang tilbage, kastede Gjøngen et Blik over sine
Modstandere og saae Nieler med den venstre Haand tilvinke Manheimer, medens
han selv gjorde det første Skridt, der bragte ham indenfor Kisten. Svend gjorde et
Spring hen imod ham og lagde sig ud til et Anfald mod Nieler, som denne afbødede;
ved det næste Stød fornam Svend af den ringe Modstand, hans Klinge mødte, at den
maatte have truffet, men i det Halvmørke, som hvilede under Hvælvingen, kunde man
intet tydeligt bemærke; da Svend drog sit Sværd tilbage, udstrakte Nieler begge sine
Arme, hvirvlede sig rundt, vaklede og faldt ned til Jorden med et gjennemtrængende Skrig.

Endnu før Nieler faldt for aldrig at rejse sig oftere, havde Manheimer gjort
et nyt Forsøg paa at trænge over Skranken. Idet han fik Fodfæste paa den anden
Side, gjorde han et rasende Udfald mod Svend. Denne parerede med Kappen over
den venstre Arm og slog Manheimers Kaarde ivejret, medens han gjengjældte Stødet,
men fejlede atter, idet hans Fod gled forover i den Blodstrøm, som Nielers Legeme
udbredte over Fliserne. Derved var han kommen Manheimer saa nær, at han ikke
fandt Plads til at føre noget nyt Stød mod ham. Manheimer drog sin Daggert, da
Svend foer ind paa ham og slog ham Kaardehæftet i Hovedet.

Paa samme Tid hørtes et jublende Skrig fra Soldaterne ovenfor Lemmen. En
af dem havde revet Alterklædet over, sammenbundet Stykkerne og lod sig nu af sine
Kammerater hejse ned i Hvælvingen. Den Næste sad allerede med Benene nede under
Gulvet beredt til at følge ham, da der lød en gjennemtrængende Piben inde fra Side-
hvælvingen. Soldaten studsede. Ved denne Lyd foer et Smil over Svends Ansigt.
Han traadte et Skridt fremad og lod sine Øjne løbe omkring i Hvælvingen. Hans af
Kampen ophidsede Ansigt glødede i en stærkere Rødme, da han saae det Værk, han
her havde udført. Han drog en Pistol frem af sin Kofte, tog et omhyggeligt Sigte og
trykkede af. Tilligemed Knaldet hørte man Stumperne af den sønderskudte Lygte rasle
ned paa Gulvet. Lyset slukkedes, og Hvælvingen var atter indhyllet i det dybeste Mørke.

»Se saa, mine Venner!« udbrød han. »Nu er vor Gjerning fuldbragt, og Svend
Gjønge byder Jer Farvel, indtil vi træffes igjen.«

Efter disse Ord hørte Soldaterne en Dør blive aabnet og atter slaaet i og
derpaa Raslen af Skodder, som paa den modsatte Side bleve skudte for.

Manheimer udstødte et dumpt Brøl, han anede, at hans Plan i dette Øjeblik
blev tilintetgjort, men han vovede ikke at følge efter Svend, før Soldaterne ovenfra
havde hejset en Lygte ned i Hvælvingen.

Da der atter blev lyst dernede, var Svend forsvunden, det samme var Til-
fældet med Lyset, som hidtil havde skinnet igjennem Døren fra den næste Hvælving.

»Hejs Lygten ned til os!« raabte Manheimer rasende. »Alle Mand herhen,
og lad os prøve, om vi ikke i Forening kunne sprænge Døren.«

Soldaterne trængte sig frem over Ligkisten og satte Skuldrene til Døren, men
den trodsede ethvert Forsøg. Manheimer opfyldte Hvælvingen med sine Eder og Skrig;
da han endelig indsaa, at det vilde være ham umuligt at bryde Døren op, stak han

Carit Etiar: Gjøngehøvdingen. 1 -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free