Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
GJØNGEHØVDINGEN.
»Det er godt, Ib!« hviskede han, idet han blandede den forlangte Drik, »Du
kan betale mig, som din Lejlighed falder bedst.«
Da Ib havde faaet Flasken, forlod han Krostuen, trak sin Sabel frem fra Tag-
halmen og ilede efter de to Forudgaaende.
Stormen havde lagt sig, den samme Stilhed hvilede over Egnen, imidlertid
var Espen bleven langt dristigere, siden han gik i Krigsmandens Selskab og vidste,
at dennes Interesse beroede paa, at han kom lykkelig til Jungshoved.
Ib fulgte stiltiende efter dem, grundende paa Lejlighed til at bortfjerne Tam-
bouren. Da de vare komne et godt Stykke fra Krostedet, traadte han hen til Espens
Side, trak den fyldte Flaske frem og udbrød:
»Siden I trakterede mig før, saa faar jeg vel at gjøre Gjengjæld; vær saa god,
Bissekræmmer! tag en Drik af denne Flaske, den gjør godt for Kulde.«
»Nej Tak!« sagde Espen, »jeg har faaet nok dennesinde.«
»Hvad Djævlen, Bondemand!« raabte Tambouren, »fører Du Drik med Dig?
Lad smage!«
Ib rakte ham Flasken.
»Uh ha!« sagde Svenskeren efter et vældigt Drag, »den brænder jo i Halsen
værre end Ild, men som Du siger, den gjør godt for Kulde.« Han gjorde atter et
Par Drag, satte Proppen i og udbrød:
»Det er nok bedst, at jeg bærer den for Dig.«
Dermed stak han Flasken i sin Lomme og vandrede videre. Espen kastede
et mistroisk Blik paa Ib, denne smilede, han havde nu opnaaet, hvad han vilde.
Det varede ikke længe, før man sporede Virkningen af den stærke Drik.
Svenskeren beklagede sig gjentagende over det barske Vejr og ledsagede enhver
saadan Ytring med et nyt og forsvarligt Drag af Flasken. Han begyndte at synge,
hans Gang blev usikker og slingrende, Espen søgte at faa Flasken lokket fra ham,
men dette havde kun til Følge, at Tambouren drak ivrigere end før. Omsider mægtede
han ikke at gaa længere, han ravede og faldt og svor paa, at de to Andre skulde
tage Plads ved hans Side i Sneen. Det forekom Espen, at han saae Ibs Ansigt an-
tage et mere uheldvarslende Smil, efterhaanden som Tambourens Rus tiltog, han
skjælvede og begyndte at ane en Plan med denne Flaske. Det var forgjæves, at han
prøvede paa at faa Tambouren til at staa op igjen. Denne slog om sig, og da Espen
slap ham, tilkjendegav allerede et dybt og langtrukkent Aandedrag, at han var i
Begreb med at sove ind.
»Kom og lad os gaa, kjære Ven!« sagde Ib. »Svensken der faa vi dog ikke
med. Inden en Time vil han være en død Mand, Gud naade hans Sjæl!«
»Ja, men det er eders Skyld,« svarede den Lille heftigt, »hvorfor lod I ham
faa Flasken?«
»Nej,« sagde Ib, »det er eders Skyld, Kræmmer! og nu er det os To, der
skulle til at tales ved.«
»Hvad mener I?« spurgte Espen skjælvende i den dødeligste Angst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
