Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
153
»Hvor har I forvaret det Brev, I lovede at besørge til Obersten paa Jungs-
hoved ?«’
»Brevet — til Obersten,« gjentog Espen. »Jeg veed af intet Brev at sige.«
»Det nytter kun lidt, at I dølger det, jeg var tilstede i Salen, da Tyge Høeg
skrev det og fulgte Jer ud.«
»Aa, Herre Gud naade mig arme Mand!« raabte Kræmmeren, idet han sank
paa Knæ foran lb og strakte sine Hænder ivejret. »Kan I bære det over Jert Sind
at gjøre mig Fortræd? Jeg sidder med Kone og tre smaa, uskyldige Børn hjemme
i Vordingborg.«
»Brevet, Brevet!« raabte Ib og drog en Pistol frem fra Koften.
»Men jeg har jo intet Brev,« svarede Espen grædende. »Siden I hørte alt,
hvad der blev sagt derinde, hørte I da ikke ogsaa, at Lehnsmanden siden efter tog
en anden Bestemmelse, at det skulde vente med Brevet, til han selv red op til Jungs-
hoved imorgen. Han sagde det, imens han fulgte mig ud, og jeg gik da min Vej i
mit eget Ærinde tilvisse.«
»Lad mig ransage eders Lommer,« sagde Ib, som i dette Øjeblik ikke vidste,
hvad han skulde tro.
»Ja gjerne!« svarede Espen, idet han stod op.
Ib foretog en omhyggelig Undersøgelse i Kræmmerens Klædning, i Lommerne,
i Ærmerne, i Foret, men Brevet fandtes ikke.
»Tror I mig nu?« spurgte Espen.
»Ja, det faar jeg vel!« svarede Ib modfalden. Derefter gik de videre, Kræm-
meren foran og Ib et Skridt tilbage, i Tvivl med sig selv, hvad han skulde tænke
om Brevet.
»Tøv lidt!« udbrød han straks efter. »Lad mig se eders Sko.«
»Aa ja,« svarede Espen, og støttende sig til sin Stok drog han først den
ene, siden den anden Sko af. Brevet var der ikke.
Gangen begyndte atter, indtil Ib igjen standsede med de Ord:
»Vi glemte at ransage eders Hue.«
Espen tog Huen af Hovedet og rakte den til Ib, et let og næsten umærkeligt
Smil bevægede hans Læber, men Ibs skarpe og gjenncmborende Blik bemærkede dette
Smil, og dermed var Espens Skjæbne afgjort.
Imidlertid viste Maalet for deres Gang sig ved en Ombøjning af Vejen, Jungs-
hoved Slot traadte stedse tydeligere frem fra Skoven, der tegnede sig mørkt paa det
hvide Snedække. Kræmmeren aandede friere, ethvert Skridt fjernede ham fra den
truende Fare, allerede saae han de mørke Skygger, som Skildvagterne dannede paa
Volden, Taarnfløjene bevægede sig pibende paa deres Spir. De to Vandringsinænd
havde naaet Broen, som førte over Noret. Espens Kræfter vare udtømte, men hans
Skridt bleve længere og hurtigere. I dette Øjeblik faldt Ib paa en ny Tanke. Han
tog fat i Espens Stok, den Lille vægrede sig for at lade ham faa den. Ib greb
Kræmmeren om Livet, hævede ham ud over Rækværket og lod ham falde ned i Graven.
Carit Ellar: Gjøngebøvdingen. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
