Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
GJØNGEHØVDINGEN.
modtog af sine Kammerater. Mellem denne Sværm holdt Svend sit Indtog gjennem
Slottets Hovedport
Først da Sluffen standsede, og Dragonerne trængte den sammenstimlede
Mængde tilbage, opdagede Korporalen til sin Forskrækkelse, at den ene af hans Fanger
manglede. Ib var forsvunden, uden at Nogen havde lagt Mærke dertil.
Da Slæden holdt i Gaarden, sloge Dragonerne Kreds omkring den. Korpo-
ralen steg af Hesten og gik op paa Slottet for at melde sig hos Oberst Sparre.
Imidlertid forøgedes Tilskuernes Mængde bestandig omkring Svend. Hans
Triumfer havde for ofte været omtalte og frygtede, til at man ikke skulde glæde sig
over hans Ydmygelse. Hans Forklædning gav desuden forøget Anledning til Morskab
og til en Mængde Indfald, som bleve modtagne med almindeligt Bifald.
Svend syntes at være uden Øren eller idetmindste uden Sands for alle disse
Ytringer. Han blev siddende paa Slæden, indsvøbt i den blaa Hvergarns Halvkaabe,
og stirrede stift hen for sig. Af og til for-
andrede dette Blik sin Retning og hævedes
op mod et Vindue i øverste Etage, hvis Gar-
diner vel vare nedtrukne, men mellem hvilke
der dog flere Gange viste sig et smukt,
kvindeligt Hoved, hvis mørke Øjne syntes
at møde Gjøngens.
Blandt Mængden var det især en ung
Halvmaaneblæser, som udmærkede sig ved
sin platte Skjemt, og hvis Indfald bleve
modtagne med lydeligst Jubel. Svends ved-
varende Ligegyldighed og Kulde
opirrede ham; for at bringe større
Afveksling i Spøgen løftede han
Filthatten af hans Hoved. Ved
denne Fornærmelse syntes Svend
endelig at være vaagnet, han
kastede et Blik fuldt af Foragt
omkring sig og udbrød:
»Hvorfor lader Du mig ikke
være i Fred? Nu taler Du kun
saa og brasker, mens Du ser et
halvt Regiment Kammerater om-
kring Dig, men om vi engang
mødtes, hvor Sol og Vind vare
lige skiftet, vilde knapt et Rotte-
hul være Dig lille nok til at
krybe i Skjul for mig.«
»Min Tro om jeg vilde,« svarede Halvmaaneblæseren, opirret over, at Fordelen
i dette Øjeblik syntes at være paa Svends Side; »snarere skulde jeg prøve med min
_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
