Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN. 169
Klinge at gjøre et Rottehul i Dig, som baade Sol og Vind kunne skinne ind
igjennem.«
Under disse Ord lod han sin Sabel udfordrende kredse omkring i Luften.
Fangen stod oprejst ved Siden af Slæden. Med en lynsnar Bevægelse samlede han
Kaaben over sin venstre Arm og afbødede med den det Hug, Svenskeren førte, idet
Svend sprang ind paa ham, rev ham Klingen ud af Haanden og kastede ham tilbage
blandt Mængden.
Endnu før den uheldige Trompeter havde rejst sig, traadte Svend hen til en
gammel, graahaaret og arret Vagtmester, der hidtil havde staaet rolig og alvorlig i
Kredsen og smøget sin Pibe.
»Min Herre Vagtmester!« sagde Svend, »I tage dette Barns Klinge, og om I
holder det for Umagen værd, saa lær ham, at det kun er den Fejge, der haaner en
vaabenløs Fange.«
»Titusind Ulykker fare i ham, om han skal komme til at mæle et Ord mere,«
svarede den Gamle, idet han stak sin Pibe ned i Frakkelommen og med lange Skridt
gik hen til Klyngen, som omringede Trompeteren.
Straks efter viste Sparre sig paa Trappen, ledsaget af Korporalen. Kredsen
aabnede sig, og Obersten traadte hen til Svend. Han betragtede ham nogle Øjeblikke,
før han udbrød:
»Naa, saa mødes vi engang igjen, Svend Gjønge!«
»Ja, strenge Herre!« svarede Svend. »I give mig ingen Utak derfor, det er
ikke sket med min Villie.«
»Han kan lade sine Folk sidde af, Korporal!« sagde Obersten. »Fangen skal
undersøges, og to Mænd bevogte ham her nede i Gaarden, indtil General Vavasor
vender tilbage.«
Korporalen hilste og førte Svend ned i Kjælderen. Dragonerne bortfjernede
sig straks efter tilligemed de øvrige Tilskuere.
Jungshoved var nu saa opfyldt af Stridsfolk, at det ikke kunde rumme flere.
Da Karl Gustav vedblev at drage sine Soldater sammen paa Sjælland for, under den
paatænkte Belejring af Hovedstaden, at have Reserven nærmere, var man nødsaget
til at optage Slottets Baggaard til Barakker. Denne Baggaard vendte ud mod Skoven.
Barakkerne bleve opførte i lange Rækker af Grene og Halm og saa lave, at et voksent
Menneske ikke kunde staa oprejst i dem.
Samme Dag, Svend kom til Slottet, var det blevet de nærmestliggende Herre-
gaarde paalagt at levere Halm til en ny Række Hytter, som man oprejste til en Afde-
ling af General Vavasors Regiment. Vindebroen var ladet ned, og Hovedporten stod
aaben, medens Bønderne kjørte ind og ud med deres Høstvogne.
Da Svend blev ført tilbage til Gaarden, bar han sin sædvanlige Dragt, som
hidtil havde været skjult under Fruentimmerkjolen. Korporalen førte ham med bagbundne
Hænder til en Sidemur i Forgaarden og gav to Drabanter Befaling til at bevogte ham.
»I bære eders Pistoler spændte,« sagde han, »stille Eder paa hver sin Side
af Manden og holde skarp Vagt. Jeg vilde ikke give en Styver for eders Liv, om
Cant Rtlar: Gj«npeh«vrtinj’en. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
