Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
GJØNGEHØVDINGEN.
I lode ham slippe løs, heller ikke tillades det Nogen at tale med Fangen, og skulde
han give Tegn til at løbe bort, saa give I ham hans Rest, det bedste I have lært.«
Efter disse Formaninger strøg Korporalen sin Knebelsbart opad mod Øjnene,
nikkede med et blidt Smil til Svend og begav sig op ad Trapperne til Obersten for
at modtage den udlovede Belønning for Svends Paagribelse.
En halv Time efter kom General Vavasor, omringet af sin Stab, ridende ind
over Vindebroen. Sparre modtog ham nedenfor Slotstrappen og underrettede ham om
den gjorte Fangst. Vavasor syntes ikke at dele Oberstens Glæde, hans sorte og tykke
Øjenbryn trak sig tættere sammen, medens han gik hen over Gaarden til Svend.
»Eja, Stratenrøver!« udbrød Generalen, »have vi endelig faaet Dig fat?«
»Ja, endelig,« svarede Svend koldblodig.
»Ved min Himmerigs Part! om vi ikke skulle holde saa fast paa Dig, Galgen-
fugl, at Du aldrig slipper løs tiere.«
»Eders Ord skal staa til Troende, strenge Herre! I have bundet mine Hænder
og berøvet mig mine Vaaben, saa selv en liden Pog tør vove at skjælde og haane mig.«
»For den Sags Skyld kunde man gjerne have ladet Dig beholde Hænder og
Vaaben til Brug, jeg tror ikke, Du skal skade os mere.«
Svend lod sit Svar bero med at trække paa Skuldrene. Generalen lagde ikke
Mærke dertil, han stod fordybet i sine Tanker; pludselig knyttede han Hænderne og
hævede dem truende mod Svend, idet han udbrød:
»Skurk, Stimand! hvor er min Søn? For to Dage siden red han bort fra
Slottet, og indtil nu er kun hans Hest blodig og saaret vendt tilbage.«
»Eders Søn!« gjentog Svend, »for sandt, strenge Hr. General! jeg kjender
ham ikke. Ude paa Marken og i de dybe Skove have vi sjældent den Skik at spørge
en Fjende om hans Navn, før vi fælde ham, og selv om han havde nævnet det, jeg
synes dog ikke, at Navnet er saa skræksomt, at vi derfor skulde have ladet ham fare
i Fred.«
Generalen var synlig behersket af sin Smerte, han vendte sig om og forlod
Svend. Oberst Sparre fulgte ved hans Side.
»Hvad mener Generalen, at vi skulde fange an med Synderen?«
Disse Ord bragte Vavasor til at standse.
»Hvorfor spørger I mig derom, Hr. Oberst? Jeg mener, at svenske Kongen
har skrevet sin Krigslov tydelig for alle. Denne Mand har efter eders egne Ord gjort
os nok af det. I skikke ham udenfor Slottet og lade ham skyde.«
»Men Dagen helder, og Mørket falder paa.«
»I lade ham binde en Lygte paa Hovedet, saa have Karlene et sikkert Maal
at skyde efter.«
»Hvor mange Mand skal jeg skikke ud dertil?« spurgte den omstændelige Oberst.
Generalen gjorde en fortrædelig Bevægelse med Hovedet og svarede, idet han
gik op ad Trapperne: »Skik ud saa mange I lyster, saa mange som han har Knapper
i sin Trøje.«
Vavasor gik op i Slottet, Oberst Sparre vendte tilbage til Svend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
