Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
GJØNGEHØVDINGEN.
paa min Gaard. Det er første Gang, jeg minder Dig herom, og det sker, for at Du
nu skal gjøre Gjengjæld mod mig, saa godt Du mægter.*
»Ak, Hr. Oberst!« svarede den unge Soldat troskyldig, »jeg vil lade mig slaa
ihjel to Gange for Eder, naadige Herre!«
»Derom er Talen ikke, det gjælder blot om, at Du udvælger Dig seks Mænd
af dine Kammerater, Folk, som Du kjender nøje, og til hvem Du sætter din Fortrøst-
ning. 1 lade eders Karabiner og tage Post Enhver ved sin Dør, som fører herned
fra Slottet. Ingen af de Menige tør komme ud i Gaarden, langt mindre nærme sig
Fangen, uden at han har sin Foresattes Tilladelse dertil. Selv skal I give nøje Agt
paa, hvad han foretager sig, og ved det mindste mistænkelige Tegn gaa I hen til
ham, sætte ham eders Karabiner for Brystet og trykke af. Dermed have I fuldbyrdet
Generalens og min Villie. — Har Du forstaaet mig?«
»Nøjagtigt, strenge Herre!« svarede Soldaten. »I kan stole paa mig, eders
Befaling skal blive efterfulgt.«
»Godt, følg saa med til Synderen,« sagde Obersten og vedblev, da han kom
hen til Svend:
»Da Du før sagde, at Du tilforn havde været Døden nærmere end nu, Svend
Gjønge, pønsede Du bestemt paa at spille os en Streg, Du listige Træring! Vi ville
se at forhindre det. Forgangen, da vi mødtes i Skoven, lovede jeg Dig mere, end
jeg kunde holde, denne Gang vil jeg se at holde mere, end jeg lover. Gaa hen, Bent!
og prøv, om Baandet om hans Haandled er knyttet forsvarligt, og hvis Du kan, saa
gjør det længere.«
Bent adlød.
»Soldat!« udbrød Svend, »Du binder mig jo, som om Du var en Slagter.«
»Det er ikke min Mening,« sagde Sparre, »stram blot Knuden saaledes, at
han ikke kan faa Hænderne fri, dernæst gjøre vi den løse Ende fast hist henne i Muren.«
Med disse Ord pegede Sparre paa en tyk Jernring, som var indmuret i Væggen.
Svend fulgte dem godvillig derhen og lod sig binde fast til Ringen.
»Se saa, lille Svend,« vedblev Obersten, »nu har jeg bragt mine Anstalter
tilende, prøv Du nu dine, og hvis Du kan slippe fri, vil jeg holde Dig for den snildeste
Karl i Danmark. Farvel! og Gud være din syndige Sjæl naadig.«
»Det haaber jeg, han vil,« svarede Svend med den samme urokkelige Ro,
han hidtil havde vist. »I glemmer vel ikke at sende mig Feltpræsten, Hr. Oberst!«
»Han skal komme ret straks, og naar Du ser ham, Bent! følger Du med og
bliver staaende her henne i tre Skridts Afstand fra dem.«
Noget efter lød en Tromme inde i Baggaarden. Obersten lod en Afdeling
Soldater kalde sammen, og man saa disse begive sig med Hakker og Spader ud over
Vindebroen for at gjøre en Grav til Svend der, hvor Henrettelsen skulde finde Sted.
Bent Arvedsøn havde imidlertid udvalgt sine seks Mand og opstillet dem
saaledes, at alle Udgangene fra Slottet vare bevogtede; selv tog han Plads nedenfor
Hovedtrappen og vendte bogstavelig taget ikke sine Øjne fra Fangen.
Svend lænede sig til Muren, hans Pande var rolig og glat, uden Spor af Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
