Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
’73
eller Lidenskab, og dog foregik der indenfor i disse Øjeblikke et mørkt og sørgeligt
Drama, medens han saae sine Planer hindrede, sit Haab tilintetgjort og ovenfor sig i
Vinduet bag de halvt sammentrukne Gardiner hende, der havde givet disse Planer og
Haab Næring. Straks efter at Bent havde fordelt Posterne, aabnedes Døren ovenfor
Trappen, og en Mand viste sig, iført en kort, gejstlig Kappe, store Ridestøvler og
røgende paa en Pibe. Det var Feltpræsten.
»Nu, Bent Arvedsøn!« udbrød han, idet han slukkede Piben og stak den ned
i Sidelommen, »hvor have vi saa den ulykkelige Misdæder, jeg kommer for at
berette?«
»Det er ham, som staar hist ved Muren,« svarede Bent, »men om ærværdige
Herre det tillader, saa følger jeg med derhen, som min Ordre lyder.«
»Følg kun med,« sagde Præsten, »Oberst Sparre har alt forklaret mig sin
Villie.«
Præsten gik hen til Svend. Soldaten stillede sig med Karabinen ved Foden
i tre Skridts Afstand, saa at han kunde høre ethvert Ord, der veksledes med Fangen.
»Min Søn!« udbrød den Gejstlige med en høj og gjennemtrængende Stemme.
»Naar man gaar til sin Død, trænger man til Religionens Trøst.«
»Det er sandt, Herre! man trænger ogsaa til den, mens man lever,« svarede
Svend.
»Hvad vil Du sige dermed?« spurgte Præsten, som ikke var forberedt paa
denne Afbrydelse.
»At jeg er af samme Mening som I, og derfor har jeg aldrig glemt Gud,
siden jeg i min Barndom lærte ham at kjende.«
»Du er altsaa forberedt paa den Skjæbne, som venter Dig?«
»Forberedt!« gjentog Svend med et vemodigt Smil. »Har I aldrig hørt mit
Navn nævne, ærværdige Herre?«
»Jo, tilvisse, alt fra de første Dage vi kom til Landet.«
»Hvor kan da I som en lærd Mand tro, at man begiver sig i Kamp med en
Fjende og øver det, jeg har øvet, og vover, hvad jeg har vovet, uden at være for-
beredt paa Døden?«
»Men om saa er,« svarede Præsten, »hvorfor har Du saa begjært mig tilstede?«
»For at give Eder Lejlighed til at øve en god Gjerning.«
Bent Arvedsøn spidsede Øren og traadte et Skridt nærmere.
»Mod hvem?« spurgte Præsten.
»Mod mine Fjender,« svarede Svend. »Generalen, som bestemte min Død,
var nylig tilstedé og haanede mig og spurgte, hvor vi havde gjort af hans Søn, hvem
han troede fangen eller undlivet af os. Jeg vil gjengjælde ondt med godt, og I skal
være Redskabet dertil. Er ikke en saadan Lod efter eders Behag?«
»Jo, tilvisse,« svarede Præsten, »sig blot, hvad Du veed om den unge Fændrik.«
»Først maa 1 da gaa op til den strenge Herre og berette ham, hvad jeg har
forebragt, og faa ham til at opsætte min Død endnu en Time tilende. Derpaa gaar
1 skyndsomst ned i Landsbyen her næst ved og opsøger Degnen Peder Fos, hos ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
