Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
GJØNGEHØVDINGEN.
vi ville være istand dertil. Jeg nævnede ogsaa blot Døren, fordi det faldt os be-
kvemmere end at kaste Eder ud igjennem Vinduerne. Skulde I imidlertid foretrække
at blive her, kan det kun ske paa eet Vilkaar.c
Kernbok bed sine Læber tilblods, hans Øjne flammede, og han følte sine
Tindinger banke; hans Selvbeherskelse var forsvunden.
»Jeg forstaar Eder, Ziegler!« sagde han med en Stemme, der skjælvede af
tilbagetrængt Raseri. »I vil slaas, og I skal faa eders Lyst styret.«
»Endelig,« udbrød Tyskeren og gned sine Hænder, »den kjære Kaptajn er
ellers noget tungnem.«
»Jeg vil slaas med Eder,« vedblev Kernbok og maalte ham fra Isse til Fod
med et foragteligt Blik, »hvor mange Grunde der iøvrigt kunde være til at undslaa
mig derfor.«
»Jeg antager ikke, at Mangel paa Mod skulde høre blandt disse.«
»Ak nej,« svarede Kernbok, »Grunden ligger Eder langt nærmere. Jeg fattes
ikke Mod, derpaa har jeg maaske givet disse Herrer nogle Beviser. Jeg fattes blot
eders Evne til at prale dermed. Lige meget, jeg vælger den eneste Udvej, der synes
at være. Men det sker ligeledes paa een Betingelse.«
»Hvilken ?«
»Jeg kan ikke slaas med Eder Alle og tiltror Eder ogsaa saa megen Ære,
at I ikke Alle ville anfalde mig; lad det da blive Ziegler, som for Nyhedens Skyld
kommer til at maale sig med en ærlig, svensk Klinge. Men hvis jeg sejrer i Kampen,
tilhører Pigen mig, og I lade hende fare.«
Denne Betingelse blev enstemmig antagen, saa meget villigere, som Ziegler
var bekjendt for at være en god Fægter.
»Men hvis I mod Forventning ikke skulde sejre?« vedblev han med et ond-
skabsfuldt Smil.
»Saa bliver jeg idetmindste fri for at se den Niddingsdaad, I agte at udøve.«
»Vi kunne altsaa begynde, naar det skal være,« udbrød Ziegler, »og der er
allerede spildt saa megen Tid med disse lange Forhandlinger, at vi ville se at blive
færdige snarest muligt; thi foreslaar jeg som den Udfordrede, at vi tage et Skærf og
lade os binde fast til hinanden ved den venstre Arm, imens vi bruge vore Daggerter
med den højre. Jeg har prøvet den Maade nogle Gange tilforn,« vedblev han med en
forfærdelig Kulde, »og bemærket, at man sparer mange Vidtløftigheder derved og
fremfor alt megen Tid.«
Kernbok indvilligede. Kammeraterne tilkjendegave jublende deres Bifald.
Tyskerens Idee lovede at give det forestaaende Optrin forhøjet Interesse. Pistolerne
bleve fyldte paany og en almindelig Skaal udbragt for Ziegler.
»Se saa, min store Hr. Kaptajn!« raabte denne efter at have besvaret Skaalen
med at tømme en halvfyldt Vinflaske, »hvis I nu har en liden Bøn at gjøre, saa forret
den kun, ret snart skal jeg skynde mig saa meget mere.«
Han bandt sit Skærf fast omkring det venstre Haandled og rakte den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
