Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
237
Ende til Kernbok. Enhver af Officererne tog et Lys fra Bordet og stillede sig i nogle
Skridts Afstand fra de to Modstandere.
Hele den ene Side af Salen var nu indhyllet i Mørke. Lysenes Skin faldt
derimod hen over Kernboks blege og sørgmodige Træk og det paatagne spottende
Smil, der^ svævede over Zieglers bævende Læber, medens han strøg det højre Ærme
tilbage paa sin Vams.
Pludseligt hørte man en dump Larm i Retning af Døren, ligesom et tungt
Møbel blev flyttet udenfor denne. En almindelig Opmærksomhed rettedes mod dette
Sted. En af Officererne sprang hen til Døren, lukkede den ilaas og vendte leende
tilbage med Nøglen.
»Denne Fornøjelse ville vi idetmindste beholde uforstyrret,« ytrede han. »Se
der, Kernbok! gjem Du Nøglen, siden det er Dig, der har isinde at benytte den.«
Dermed stak han Nøglen ned i Kernboks Kofte. Medens denne sidste Hand-
ling fandt Sted, hørtes lette og hurtige Fodtrin i den mørke Del af Salen.
»Guds hellige Død!« raabte Officeren, »hvor er Pigen!«
Alles Blik søgte Inger, hun var forsvunden. I det samme bevægede sig en
Dør, og et Lysskær kom tilsyne ved Siden af Kaminen fra en Aabning indenfor Panel-
værket. En af Svenskerne sprang hen derimod, men standsede, før han naaede Aab-
ningen, ved at se Ib med lange og sindige Skridt træde frem i Salen.
»Et Ord, I ædle Herrer!« sagde Ib, »lad os først prøve paa at komme tilrette
i Mindelighed, siden efter kunne vi slaas.«
»Kanalje!« raabte Officererne, hvor har Du gjort af Pigen?«
»Hun er, hvor hun bør være, men det var ikke om hende, vi skulde tale.
Ret nu ville I faa nok at gjøre med at tænke paa Eder selv.«
Den forunderlig kolde, næsten højtidelige Tone i Ibs Ord blev ikke uden
Virkning paa Tilhørerne. Ziegler havde løst Skærfet af Haanden, traadte hen til ham
og udbrød, idet han svingede sin Daggert:
»Og veed Du, hvad jeg vil gjøre? Jeg skal nagle Dig fast til Dørstolpen
med min Dolk og lade Dig piske tilblods af mine Tjenere.«
»Det vil vare en Stund, før de komme,« svarede Ib. »Eders Tjenere ligge
slagne ihjel eller bagbundne nede i Kjælderen.«
Drikkebrødrene studsede, en vis frygtsom Anelse begyndte at vaagne.
»Bagbundne!« raabte de.
»Ja, de To.«
»Dræbte!«
»De andre To.«
»Hvem Djævlen har vovet det?«
»Det har jeg,« sagde Ib. »Hør kun videre. Jeg lovede at fortælle Eder
noget, som kunde lade Eder glemme den lille Pige, og man maa holde sit Ord. Jeg
bandt og dræbte eders Tjenere, som spærrede Vejen for os til den inderste Kjælder,
hvor der ligger forvaret nogle Fjerdinger Krudt.«
»Krudt!« raabte Officererne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
