Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
GJØNGEHØVDINGEN.
»Fire hundrede Pund,« svarede Ib. »Thi slog jeg Bunden ud paa alle Fjer-
dinger og dannede en Rende fra Kjælderen ud igjennem Gaarden til hin Side af
Voldgraven.«
Denne Ytring bragte pludseligt Drikkebrødrenes Besindelse tilbage, de be-
tragtede hverandre, tvivlraadige og frygtsomme. Ziegler var den Første, der fattede sig.
»Hvad har Du betænkt dermed?« spurgte han.
»At minde Eder om en Historie, der foregik nede i Jungshoved Lehn for-
gangen. Der vare I samlede, saa mange som iaften, der pinte I en gammel Adelsfrue
og dræbte hendes Tjenestekvinde.«
»Vi kjende den Historie udenad,« ytrede Ziegler med et spottende Blik paa
Kernbok.
»Dengang græd jeg over den Døde.«
»Du græd, stakkels Barn! det er jo rørende og vil sige meget.«
»Iaften hævner jeg hende,« sagde Ib, »det vil sige mere.«
»Maaske Du dog ikke faar Stunder dertil,« raabte Ziegler og sprang hen imod
ham. Kernbok stillede sig imellem og sagde: »Lad ham tale tilende.« Ziegler skar
Tænder af Raseri. »Er I en Adelsmand, Kaptajn Kernbok!« sagde han, »at I holder
med denne Bonde?«
»Ere I Adelsmænd?« gjentog Ib spottende. »I, der føre Krig som en Flolc
Stratenrøvere, der skjænde, ikke eders Ære, for I har aldrig haft nogen, men den
hæderlige svenske Nations Navn, hvorunder I fægte?«
»Død og alle Djævle!« skreg Ziegler, »gjør Plads, Kernbok! hører I da ikke,
at han beskæmmer os?«
»Jeg beskæmmer Eder ikke,« svarede Ib, »men jeg sprænger Eder i Luften
Alle tilhobe.«
»Du?«
»Gaa hen til Vinduet og se, om I have noget at udsætte paa mine Forberedelser.«
Krigsmændene ilede til Vinduet og bemærkede en sort Linie i Sneen fra Kjæl-
deren ud over Broen paa den anden Side Graven. Her stod den gamle Foged posteret
med sin Lygte. Medens Opmærksomheden var henvendt herpaa, lagde Ib sin Haand
paa Kernboks Skulder og hviskede:
»Følg mig!«
Kaptajnen betænkte sig, men der gives et Instinkt i Mennesket, som i ethvert
afgjørende Øjeblik tvinger ham til uden Modstand at underkaste sig den Mægtigere,
og lb drog ham med sig hen til Blænddøren, trykkede paa en af de smaa, ottekantede
Fyldinger i Panelet og skød Kaptajnen ud igjennem Aabningen. Ziegler havde vendt
sig om og sprang efter dem. Ib standsede i Døren; da han saae Tyskeren komme,
traadte han et Skridt fremad og drog sin Sabel.
»Eder har jeg mærket mig fra Ørremandsgaard,« udbrød han, og uden at
kjende eller iagttage noget Dækningsmiddel, sprang han med en lynsnar Bevægelse
lige ind paa Ziegler, slog et Hjul med sin Kaarde, og da Kaptajnen traadte tilbage
for dette fortvivlede Angreb mod alle Fægtekunstens Regler, bøjede lb sig fremad og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
