Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHJØVDINGEN.
249
ferende og kokette Smil paa den unge Hofdames Læber, medens hendes mørke,
straalende Øjne fulgte den Vej, som Lehnsmanden og Kai Lykke havde taget. Den
nedgaaende Sol kastede sit gulrøde Skær hen over Slottet og gav hendes fine og
blege Træk en varmere Farve. I dette blide og heldige Lys, som afrunder og for-
skjønner enhver Gjenstand, vort Øje møder, forekom hun den stirrende Gjøngehøvding
mere henrivende end nogensinde tidligere. I denne Situation laa tillige Billedet af
deres Liv og den Plads betegnet, hvori Skæbnen havde stillet dem til hinanden. Hun
i Sollyset stirrende ned paa ham, han i Mørket, hun tillokkende som Haabet, han ned-
trykt og fortvivlet. Svend anede, at han skulde skilles fra hende, og derfor var hun
aldrig forekommen ham skjønnere end nu. Fra det Øjeblik, vi frygte for at tabe,
bliver enhver tidligere Aarsag til Ligegyldighed en Aarsag til fornyet Kjærlighed.
Lidt efter forlod Julie Vinduet og gik ned i Haven.
Svend sprang op fra sit Skjul, en feberagtig Heftighed var synlig i alle hans
Træk. Han fulgte efter hende. Da han kom ned i Haven, sad hun i et Lysthus paa
en Skraaning af Slots-
bakken, fra hvilken
man havde Udsigt hen
over den lange Mose-
eng, der fortsætter sig
fra Indsøen. Efter at
Sneen var tøet bort,
havde Mosen med dens
blegede Rør, dens
visne og gule Græs
atter antaget sit ens-
formige og sørgelige
Præg. Julie hvilede
tilbagelænet paa en
Bænk. Hun saae i vejret
ved Lyden af hans
Skridt, men blev sid-
dende uden at foran-
dre den skjødesløse
Stilling, hun havde
valgt. Hun begreb,
hvad der foregik hos
Svend, og behøvede
ikke engang at lægge Mærke til den heftige Stemning, som han skjulte saa slet. Hun
ventede paa at modtage den forestaaende Kamp.
Efterhaanden som Svend kom nærmere, lykkedes det ham at beherske sin
Stemning. Deres Øjne mødtes, han betragtede hende opmærksomt, men fandt hverken
Carit Etlari Gjøngehøvdingen. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
