Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26o
GJØNGEHØVDINGEN.
tilsyneladende ivrigt beskjæftiget med Arild Hvitfeldts Krønike, som dog ikke for-
hindrede, at han jo havde hørt hele Samtalen, der blev ført i det næste Værelse-
Idet Ridderen fulgte Ib til Julie, lod han Døren til hendes Værelse blive staaende paa
Klem og belurede dem for at komme paa Spor efter den Hemmelighed, som Kai
Lykkes Brev allerede havde givet ham Nys om, og hvorved han blot søgte en længe
savnet Lejlighed til at ydmyge sin Rival, uden at ane, af hvad Natur eller hvor vigtig
denne Hemmelighed kunde være.
»Naa, Vagtmester!« udbrød han, da de kom ud i Korridoren, »har I nu for-
rettet eders Ærinde? I talede min Tro godt for Jer.«
»Saa Eders Naade hørte, hvad der blev sagt?«
»Hvor kunde man andet? Det var næsten ikke muligt at læse et Ord i den
rare Krønike, saa højt som I talede.«
Ib tilkastede Ridderen et mistroisk Blik.
»Saaledes fik jeg da at vide, at Vagtmester gjemmer paa nogle Breve fra min
kjære Ven, Kaptajn Lykke. For hans Skyld vilde jeg nødigt, at de skulde komme videre.«
»Jeg tror heller ikke, det var ham tjenligt,« svarede Ib.
»Lad os gjøre en Handel, min gode Vagtmester! som to gamle Kammerater
handle.«
»Aa nej, derved vilde naadige Herre have Fordelen alene paa sin Side. I viser
mig saa megen Gunst, at jeg derover vilde give efter i enhver af mine Fordringer.«
»I er en ædel Sjæl!« sagde Kørbitz og rakte Ib Haanden.
»Lad os heller bære os ad som to fremmede, siden man i Handel kun plejer
at søge sin egen Fordel,« vedblev Vagtmesteren. »Hvorom mente den naadige Herre
ellers, at vi skulde kjøbslaa?«
»Om min Vens Breve. I lader mig faa dem alle tilsammen, og jeg betaler
et Guldstykke for hvert Brev.«
»Naadige Herre! I er for ædelmodig og vilde tabe for meget ved den Handel,
desuden har jeg besluttet aldrig at skille mig ved disse Breve.«
»Hvorfor?«
»Og hvorfor vil I kjøbe dem?«
»For ikke at volde Kaptajnen Ulykke, om de kom i Andres Hænder.«
»Nej, saa synes jeg dog bedre om at forvare dem selv.«
»Men hvorfor, min kjære Vagtmester og gamle Kammerat?«
»For ikke at volde Kaptajnens Ulykke, om de kom i eders Hænder.« Efter
disse Ord gjorde Ib en dyb Hilsen og gik ned ad Trapperne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
