Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
359
»Hvem var det?«
»Min Søster. Hun tjente paa en af Kai Lykkes Gaarde og var ærbar af
Sæder og kjøn at se til. Saa bejlede Kai Lykke til hende i Løndom med Skjænk
og fagre Ord, og da hun ikke vilde fremme hans Villie, jog han hende bort fra sin
Tjeneste. Den stakkels Pigel hun var saa from, og hvert et Menneskes Ulykke gik
hende til Hjerte, derfor kunde hun heller ikke ret trives hernede, og Vorherre var
ogsaa saa god at løse op for hende.«
»Og I har endnu flere Breve?« spurgte Julie.
»Aa ja,« svarede Ib, idet han aabnede sin Kofte og fremtog den Pakke, som han
havde omtalt til Ane Marie, da han fortalte hende Søsterens sørgelige Endeligt. Blandt
disse udsøgte han et, der var mærket med et rødt Kors, og leverede det til Julie.
»Her ser I et Brev, som betyder mere end det første.«
Julie læste Brevet.
Det var hint for Kai Lykkes senere Skjæbne betydningsfulde Brev, hvori han
hensynsløst søgte at give sin forsmaaede Kjærlighed større Betydning ved at prale af
tidligere Lykke og prale af, at ikke engang Landets mægtigste Dame havde nægtet
ham den Gunst, han søgte hos Soffi Abelsdatter.
»I fatter vel, hvem Kaptajnen mener, og begriber ogsaa, hvordan det vilde
blive modtaget af den høje Frue.«
»Jeg begriber, at det vilde koste Dig dit Liv, hvis det skete.«
»I mener vist hans Liv,« svarede Ib. »Jeg tænkte mig det samme; hans Liv
som eders Ære ligge begge i vore Hænder.«
»Men jeg beholder dette Brev,« udbrød Julie pludseligt og lagde sin hvide
Haand over det.
Ib traadte hende et Skridt nærmere og sage: »Nej, det vil I aldrig gjøre.«
Han ledsagede disse Ord med et bestemt og truende Blik og lagde sin brede
Haand ovenpaa hendes.
Julie drog sin tilbage.
»Det behøves ikke heller,« ytrede han og skjulte Brevet i sin Kofte. — »Jeg
har forvaret dem hidtil og kan gjøre det endnu. Det var ikke paa den Maade, jeg
tænkte at overtale Eder.«
»Hvad har Du da isinde at gjøre med disse Breve?«
»Jeg vil gjemme dem troligt,« svarede han, »og hver Gang jeg ser dem,
skal det rinde mig ihu, at Afstanden mellem os er endda kortere, end I mene.«
»Nu vel,« sagde Julie beroliget, »den Triumf vil jeg lade Dig, men glem ikke
dit Løfte. Kløgtig er Du, som jeg idag har erfaret, derfor vil Du selv kunne udregne,
hvad der er mest værd, dit Liv eller din Tavshed, det ene vil i Sandhed bero paa
det andet.«
»Vær I kun rolig,« svarede Ib. »Min Tunge har aldrig kjendt Vejen til mit
Hjerte. — Giver I mig slet ingen Hilsen at bringe til Svend, ikke et eneste venligt Ord?«
»Jol Bed ham at hilse sin Hustru fra mig.«
Da Ib kom udenfor, fandt han Kørbitz siddende paa en Stol i Forværelset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
